Båden
En Molbo havde købt sig en båd. Men da han efter en større byge kommer ud til båden er den halvt fuld af vand. - Det er ikke til at sejle, når der er lige så meget vand i båden som udenfor, klagede han til sin nabo, der anbefalede ham at få vandet til at løbe ud af båden. Du kan bare bore et hul og sætte en prop i bagefter.-
Det gjorde han så, men da han vendte tilbage var båden stadig fuld af vand? - Mon hullet var for lille?

De ynglende spegesild
Molboerne elskede spegesild med snaps. Men silden skulle hentes i store tønder helt inde i Århus. Derfor fik de en god ide. Hvad med at få dem til at yngle, så kunne man spare turen til Århus og bruge pengene til noget andet. Man satte derfor tønden ud i gadekæret for at få spegesildene til at yngle. Stor var spændingen, da man næste år ville se, hvor mange spegesild der var i gadekæret. Til alles undren fandt de ikke én eneste spegesild. Til gengæld fangede de en stor fed ål. "-Det er synderen, dén har ædt dem, lad os straffe den.
Den skyldige skulle dømmes til døden. En gammel Molbo kunne huske, hvor slemt det havde været da han engang var ved at drukne; - det er værre end at blive hængt! mente han. Så de sejlede ud og smed ålen i havet, og den vred sig som var den i den største pine. - Det var den rette straf- udbrød de i samlet flok.

Det snedige gevær
Mols skulle forsvares mod de indtrængende fjender, som ville erobre landet og tage husene fra dem. Det var så slemt, at Mols var ved at blive oversvømmet af fjender der ville have deres land og jord. Så de klogeste blandt Molboerne blev sendt til Århus for at købe geværer, så man kunne forsvare sig. Men da de kom hjem, var det kun blevet til ét sølle rustent og krumt gevær.
- Det gevær er jo krumt, sagde de andre mistroisk.
- Ja, jeg fik at vide, at det er et at de nye snedige geværer, som kan skyde om hjørner, så kan vi sidde bag ved et hushjørnet og skyde rundt om hjørnet uden selv at komme i ilden.
Da de andre hørte det, blev de imponerede og roste de kloge Molboer, som havde købt et så snedigt gevær. Nu skulle Molboerne nok kunne holde invasionen fra døren uden selv at komme til skade.

Fjenden kommer
Det var krig. Fjendens hær nærmede sig Mols. Og alt af værdi måtte skaffes i sikkerhed. Men hvor skulle man gemme kirkens kostbare klokke? -Jo vi sejler ud og sænker den i havet ,foreslog den klogeste. Men da de var kommet ud på vandet, kom én i tanker om, at de da var nød til at kunne finde klokken igen, når krigen var forbi.
- Det er ingen problem, vi skærer bare et mærke i båden, der hvor vi kaster klokken ud, så kan vi finde klokken ved hjælp af mærket, når krigen er forbi. - Det syntes alle var en lys ide.

Kaffe på Mols
En fin herre var kommet til Mols og fik sig en tjener fra egnen. Men kaffeposer var ikke noget man kendte på Mols. Den første morgen spyttede den fine herre kaffen ud: - Føj, hvor den smager, hvad har I gjort ved kaffen?
Da han så ned i kaffekanden, fik han øje på noget, der lignede en sok. - Hvad, har du ødelagt mine fine silkesokker? spurgte han opbragt. - Nej da, jeg brugte de gamle uldsokker, som herren havde på i går.

Kanonen
Under krigen skulle Mads Molbo stå vagt ved en meget stor kanon. Timerne gik, og intet skete ud over, at Mads begyndte at kede sig. da han ikke kunne se nogen fjende noget sted. Samtidig blev han tørstig. Han forsøgte så at løfte kanonen og skubbe den. Men det var komplet umuligt. Så han gik hen på kroen og hyggede sig med en øl. I mellemtiden kom officeren forbi og så, at kanonen var uden bevogtning. - Er du fuldstændig gal? Du har forladt kanonen uden vagt? Hvad om fjenden havde taget den?
- Jo ser de svarede Mads, - jeg prøvede om noget menneske kunne løfte eller skubbe den kanon og måtte konstatere, at det skal der flere til, men kommer der flere fjender, så kan jeg alligevel intet stille op. Så kunne jeg lige så godt gå hen på kroen.

Kongens besøg
Kongen kom på besøg. Han skulle overnatte i Ebeltoft. Men ingen vidste rigtigt, hvordan man skulle opføre sig, når man hilste på kongen.
- Det er ingen problem-, sagde borgmesteren, som var den fineste mand i byen med de bedste sæder, - I stiller jer blot på række foran rådhuset i jeres pæneste tøj og gør ligesom jeg.
Borgmesteren havde taget sit fineste tøj på, som dog var blevet lidt snævert. Da kongen kom, bukkede borgmesteren dybt, hvorpå bukseknappen sprang, og bukserne faldt ned om halen på ham.
Straks lod hele rækken af molboer bukserne falde samtidig med, at de bukkede dybt.

Læsebrillerne
Molboerne havde fået ny præst. Han havde briller på når han læste. Det undrede meget en gammel enke, som spurgte, hvorfor han havde sådan nogle på næsen. - Jo, svarede præsten, det er for at jeg kan læse Bibelen, ellers kunne jeg jo ikke læse, hvad der står. Det syntes konen var interessant, så hun tog til Århus for at købe et par læsebriller. Optikeren bad hende se op på en tavle med bogstaver. Men ligegyldigt, hvilke briller han gav hende, kunne hun intet læse. Da brillemageren syntes det var mærkeligt, spurgte han hende, om hun havde lært at læse. - Nej selvfølgelig har a da it det, hvorfor tror do da a ska ha et par læsebriller?-

Mads Molbo i krig
Krigen nærmede sig. Landet blev invaderet. Også Molboerne skulle yde deres, og Mads blev indkaldt til kasernen i Århus. Nu havde han hørt de gamle i landsbyen fortælle om, hvordan mange blev skudt i krigen. Hvis man blev ramt i hjertet ville man øjeblikkelig dø. Så Mads fik en god ide. Kakkelovnslågen derhjemme var støbt i massivt støbejern. Den ville han have skrædderen til at sy ind i uniformens for. Mads overgav det til Århusskrædderen. Og da denne ikke regnede med, at Mads var særligt modig, var det nok bedre at sy lågen ind i bukseforet, da han nok havde større chance for at blive skudt under flugt. Da Mads hentede sin uniform, syntes han nok det var mærkeligt, at kakkelovnslågen sad så langt nede, for han mente nu at hjertet sad højere oppe. Men han ville ikke spørge for ikke at blive til grin.
Det viste sig nu, at være til stor besvær at marchere med en kakkelovnslåge i bukserne. Men han tog gerne denne lidelse på sig for sit lands skyld. En dag så han en høne, og sulten tvang ham til at fange den. Men da bønderne opdagede, at han ville stjæle deres høns, løb de efter ham og slog løs på hans bagdel med spader og river. Mads troede, at det var fjenden der angreb, så han kastede sig ned og spillede død, medens de slog løs på hans bagdel. Omsider kom han hjem til sin deling og fortalte, at fjenden havde angrebet ham bagfra og slået løs på hans hjerte for at dræbe ham, og han viste officeren kakkelovslågen i bukserne. Officeren grinede og sagde, at han da havde hjertet et underligt sted. Det gjorde Mads meget vred:
- Jeg ved da godt, at I fine byboer altid gør nar med os fra Mols, men den går ikke. Tror du måske ikke, at en tapper Molbo ved, hvor hjertet sidder? Mit hjerte sidder på rette sted!-

Molbohelt
Det kom til en voldsom træfning med fjenden nær Mols. Det var ikke rart at stå ansigt til ansigt med så mange fjender. Så efter det første skud stak Mads Molbo af og gemte sig på høloftet. Der blev han til fjenderne var jaget ud og skydningen ebbede ud. Omsider fandt man Mads, han lå stadig under høet. - Dit feje krapyl, skal du svigte landet og kongen og alle os andre? - Jeg har ikke svigtet kongen , indvendte Mads indigneret, -jeg gjorde det for kongens skyld. Hvis vi alle bliver skudt er der jo ingen tilbage, og så har kongen ingen hær. Det ville ikke være godt for Hans Majestæt Kongen, men nu har han da stadig mig.-

Storken på marken
En dag landede en stork midt i en Molbos mark. Og ikke nok med det. Den slog sig nærmest ned i markerne der omkring, vadede rundt og trådte kornet ned i sin jagt på frøer og larver.
Det blev efterhånden for meget for Molboerne. Storken måtte jages bort for ikke at gøre skade på flere marker, og man bestemte, at hyrden skulle tage sig af det, for han havde forstand på at jage vilde dyr bort fra fårene. Hyrden råbte og skreg og viftede med sin hyrdestav, men intet hjalp. storken lod sig ikke imponere. - Du må ind på marken og jage den væk-. Men så så de, at netop hyrden havde de aller største fødder på hele egnen. - Det går ikke, du gør jo større skade end storken, vi bærer dig.- Så tog de markleddet af og bar hyrden ind på marken medens han sad på leddet. Hyrden kom tæt på storken og fik jaget storken effektivt bort med skrig og brøl. Den vendte siden aldrig tilbage.
Den historie fortalte hyrden næste gang han var i Århus, og det er fra Århus vi har historien om de gæve Molboer.

Nye molbohistorier/ fodboldkampen mod AGF
Der var engang AGF skulle spille mod molboerne. Så kørte toget forbi foldboldbanen og tudede, og da Molboerne troede det var dommeren, der fløjtede kampen af, gik de hjem. 20 minutter efter udlignede AGF.