Alsidighed	Montanus	Dansk	Ordsprog alfabetisk
Oprindelse	Holberg	Ordsprog	H.C. Andersen ord- sprog og vendinger
Erstatning	Runer	Dyrene	Bibelske ordsprog

Det danske sprogs alsidighed
Af Rolf Slot-Henriksen

Det danske sprogs alsidighed.
Det påstås ofte, at dansk ikke er alsidigt nok i sine nuancer og sprogfarver. Det er et forkert. I stedet skyldes det en dårlig sprogpolitik, at elever ikke når frem til at kende og dermed bruge et varieret sprog. Naturligvis skal skolen påse, at elever i en stil ikke skriver "se", "gå" eller "synge" flere gange efter hinanden, men tager sprogets hele fylde i brug.
Blot ved at undersøge de tre ovenfor nævnte ord kan man med lethed finde stribevis af beslægtede vendinger. Men de skal jo først indføjes i vort ordforråd, før vi kan anvende dem.

Engelsk udtryk hørt i DR "Vi ta'r et look":
I stedet for at bruge denne uskønne "engelske" vending, følger her alle de muligheder, som det danske sprog giver os for at udtrykke os farverigt og enkelt: Se, øjne, spejde, glo, glane, stirre, nedstirre, iagttage, følge med øjnene, få øje på, overvåge, påse, se op til, se til, nyde synet, få syn for.
Udtryk fra DR: "Let's go" og "come on":
Her følger så det danske sprogs muligheder: Af sted!, gå, ile, haste, vandre, slæbe sig frem, suse af sted, følge, ledsage, indhente, drage, 12 stride sig frem, skride, mase fremad, spadsere, marchere, age med tungen ud af halsen, ase, mase af sted, sjoske af sted, snige sig frem, gå på listesko, vralte, jogge af sted, forlade, komme, ankomme, nærme sig, snige, luske, slæbe sig frem,
Og påvirket af dyr: Galoppere af sted, gungre, trave, trippe, trampe af sted, vralte, flyve af sted, liste på kattepoter, sno sig frem.
Engelsk udtryk hørt i DR "Vi tog en song".
Men det danske sprog har muligheder, som desværre ikke bruges i særligt stort omfang:
Synge, kvæde, sjunge, prise, love, lovsynge, lovprise, ophøje, opløfte sin røst, brumme, nynne, jamre, hyle, istemme, juble.

Det danske sprogs oprindelse, guldhornene
Guldhornenes runeindskrift hører til de ældste runer fra 5.århundrede, ældre germansk jernalder og er (var) måske Danmarks mest berømte oldtidsskat. Hornene blev fundet ved Gallehus i Sønderjylland en halv snes skridt fra hinanden. Kirsten Svendsdatter fandt det lange horn indskriftløse horn i året 1639. Næsten100 år senere gravede Jerk Lassen efter ler og stødte ved den lejlighed i 1734 på det korte horn med runeindskriften.
Guldhornene blev stjålet 1802 fra det kongelige kunstkammer og indsmeltet, fordi man ikke passede ordentlig på dem.
Heldigvis er dog både tegninger og beskrivelser så nøjagtige, at vi ved god besked med, hvorledes hornene har set ud.
En professor Wimmer har tydet de underlige tegn således:
"Ek hlevagastir holtingar horna tavido", hvilket er udlagt: "jeg Hlevagastir Holtingen (fra Holt), gjorde hornene".
I dag har man end ikke kopier men kun Ole Worms træsnit af hornene. Dette er deres korte triste saga.
Må Danmark passe bedre på det danske sprog!

Engelsk erstatter dansk
Nødråb til danske politikere.

Visse sprogforskere mener, at over halvdelen af verdens sprog vil forsvinde indenfor en årrække. Det vil være en sej kamp for mindre lande at bevare deres sproglige identitet. Sprogpleje er nødvendig, hvis mindre sprog skal overleve. Men engelske udtryk vinder mere og mere indpas nogle gange aner man ikke, hvad folk siger, når de taler om et setup eller deres nye stilling som salesmanager (en gemen sælger). Men flot skal det lyde, som når jeg ved sidste års kirkebogsgennemgang finder stribevis af uforståelige "job-navne" eller rettere titler som brandmanager eller manager-clinical-researcher eller process-supporter. Og hvad skal vi gøre ved, at der er stadig flere ord og udtryk, som der end ikke findes et dansk ord for, ja helt simple ord som weekend, teenager eller printer. Tendensen er foruroligende, når der endog barsles med en højskolesangbog hvor mange danske sange skal vige for engelske, for ungdommens skyld. Skal vi ikke netop pleje og fremme det danske sprog for ungdommens skyld. En gennemgang af salmeskatten med 13årige konfirmander viser, at helt almindelige ord som vrag, skyldner, skue eller hykler er ganske ukendte ord, hvorimod ord som large, input, output, fuck, shit, crazy, joke erstatter de tilsvarende danske ord.

Et land uden en sprogpolitik og en skole, som ikke entydigt vil bakke den danske kultur og det danske sprog op, er offer for selvødelæggelse. Derfor opfordrer vi vore politikere til en aktiv sprogpolitik, som vi kender det fra Norge og især fra Island og Frankrig, hvor man værner og fremmer sproget og kulturen, og ikke erstatter sprogets mangfoldighed med "slang". Vi ønsker ikke, at vort nedbrydes og forsvinder i fremmedord.

Eramus Montanus Syge
af Rolf Slot-Henriksen

Latinske floskler i sproget
Det er nemt at holde afstand og undlade at engagere sig ved et dødsfald, idet man nøjes med at sige, at man kondolerer. Ville det ikke være mere nærværende og medfølende at sige: "Det gør mig ondt" eller "Jeg tænker på dig".

I dag ændres navnene på vore følelser til fjerne uvedkommende latinske udtryk som: "Jeg er frustreret". Men betyder det, at han nu er sur, vred, fornærmet eller ked af det, eller kan han bare ikke finde ud af det? Ved at bruge danske ord, forstår man, hvad han mener. En frustreret person derimod efterlader sin verden i frustration, for hvad er der galt med ham? Ordet frustration siger intet.
Der er i dag en voksende gruppe folk, som løfter sig selv op over andre ved at bruge en flom af flotte fremmedord. De adviserer, kandiderer, animerer og prøver at immortalisere sig selv for at gøre impression på den gemene pøbel, således at ingen fatter et muk af deres sniksnak uden det, at de er indbildske.

Holberg gør netop nar af Rasmus Berg, der ikke slog til på andre måder i sin uddannelse end at gøre sig selv vigtig ved at latinisere sit navn til Erasmus Montanus og bruge lokumslatin for at imponere sine venner. Netop sådan viste han sin ynkelighed.
Man kan altid finde et tåbeligt fremmedord, hvis man ikke kan finde et dansk ord. Og som oftest bruges fremmedord forkert. Og når det endelig bruges rigtigt, forstås det ofte forkert af dem, som skulle høre og forstå.
Klog er ikke den, som bruger flest fremmedord, men den, som kan tale dansk uden at skulle famle ubehjælpsomt efter danske ord, men har en bred vifte af vendinger, som kan give sproget farve og liv. I stedet for at "indoktrinere i multikulturalisme" bør vi fremme vor egen kultur og vort eget sprog, så børn og unge må få mulighed for at udtrykke både glæde og sorg. Spørger man i dag unge om betydningen af enkle danske ord som hykler, mø eller salig, så kender de sjældent betydningen. Det samme gælder helt almindelige danske ord som nådig, idel, lutter, huld, være tro, lue, pant, vrå, ve og vånde, tidlig og silde, her og hisset, i løn, levned, ydmyg, lutter, favr, fryd, anfægte, forsmå, vang og vænge, tindre, spæd, duelig, liflig, dåd, kvæld, ledebånd, mangelunde, fordum, mægte, smægte, behage, grue, osv. Så erkender man, at det danske sprogs ordforråd skrumper dramatisk i disse år. Ordvalget svinder, og muligheden for at udtrykke sig indskrænkes, fordi ordene ganske enkelt mangler!

Prøv blot at forelægge denne ordliste for en 13-årig eller en 18-årig og se hvor mange ord den unge kan forklare eller selv anvender Ordene er alle helt almindelige ord fra den danske sangskat: Den danske Salmebog, Højskolesangbogen og det danske forfatterskab.
Det betyder ikke, at sproget skal fryses fast i fortiden. Det er fint at nye bliver til som f. eks. at "fise ind på lystavlen", "give den kul", osv., men det er vigtigt, at bredden og udvalget af udtryk og ord ikke indsnævres og skrumper.

Danske ordsprog
Af Rolf Slot-Henriksen

0rdsprog er en væsentlig del af dansk sprog. Men brugen kan variere noget fra familie til familie. Ved en hurtig oversigt kan man se, at ordsprogene er knyttet dels til landsbrugssamfundet og dels til salmebogen. Men især har moral og almindelig snusfornuft en fremtrædende plads.

Landsbrugssamfundet:
Den som kommer først til mølle maler først.
Naboens græs er grønnere.
Gå over åen efter vand.

Moral og snusfornuft:
Tomme tønder buldrer mest.
Du kan kalde på kongen eller stodderen i et menneske.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Den enes død er den anden brød.
At rette smed for bager.
Man skal ikke kaste med sten når man bor i et glashus.
Man bukker dybt for dværge.
Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Rønnebærrene er sure, sagde ræven.
En ulykke kommer sjældent alene.

Danske salmer:
Disse ordsprog stammer fra et ganske lille antal salmer, som det var normalt at lære udenad. På denne måde er de langsomt blevet en del af det danske sprog. Det er påfaldende at en væsentlig del af ordsprogene stammer fra Ingemann-salmer.
Viljen ser Vor Herre på, giver kraften vinge.
Morgenstund har guld i mund.
Slægt skal følge slægters gang.
Lykken gækker store, små.
Lykkens lunefulde spil leger ej med sjæle.
Fandt ved kvæld kun sjælen fred, gik det som det skulle.
Klokken slår, tiden går, evigheden forstår.
Gik alle konger frem på rad i deres mangt og vælde, de mægted' ej de mindste blad at sætte på en nælde.

Evangeliernes indflydelse på det danske sprog
En lang række vendinger og ordsprog stammer fra Bibelen. Mærkelig nok er det næsten kun evangelierne og især Jesu lignelser, der slår igennem i danske ordsprog.
Nu skulle man tro at disse ordsprog gik igen fra sprog til sprog, men det er slet ikke tilfældet. I det tyske sprog for eks er det for en stor del helt andre ordsprog og vendinger der Bibelen, som er indgået i sproget. Til gengæld er vendinger som er indgået i tysk ikke indgået i dansk for eks "eine Hiobsbotschaft"(et Jobsbudskab), den stribe af dårlige nyheder som regnede ned over Job, da Satan ville prøve hans tro.
Til gæld står Jesu lignelser stærkt i det danske sprog, især blandt ordsprogene:
"Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med", "komme i den 11.time" (lignelsen om arbejderne i vingården), "der skal være gråd og tændersskæren" eller tænders gnidsel (lignelsen om kongesønnens bryllup), "man kan sætte sit lys under en skæppe", "undlade at bruge sit talent", "ligne en kalket grav", "at finde den skjulte perle", "kaste perler for svin" eller "glemme at kende sin besøgelsestid".
Også Bjergprædiken er rigt repræsenteret med ordsprog: "Kan en blind vel lede en blind, vil de ikke begge falde i grøften". "Salige er de enfoldige". "Den som søger skal finde og den som banker på for ham skal der lukkes op". "De første skal være de sidste".
Også andre Jesusord er fremtrædende i ordsprogene: "Hver dag har nok i sin plage", "hvor din skat er vil dit hjerte være" og "solen står op både over gode og onde".
Hertil kommer stående vendinger som at rende fra Herodes til Pilatus, at gøre noget af hele sit hjerte, at være en farisæer eller at stå på en Uriaspost. Endvidere "dansen omkring guldkalven", "ødelæggelsens vederstyggelighed" og "ligne Jerusalems ødelæggelse".
Endelig er der en del ordsprog fra det gamle Testamente især "Ordsprogenes bog" og "Jesus Sirachs bog". Mest brugt er ordsproget: "Den som graver en grøft for andre, falder selv deri".
Hvorfor disse ordsprog i højere grad er sivet ind i nogle sprog frem for andre er en gåde. Måske bidrog netop reformationen og katekismen til, at centrale bibelord, ofte i en lidt forvansket udgave, sivede ind i det danske sprog.

Holberg og det danske sprog
Af Alice Norman

Holberg længe leve!
Uden at drage sammenligninger overhovedet fandt jeg en dag ud af, at Holberg var mit forbillede, hvad angår at tale, formidle og skrive, så alle har mulighed for at forstå, hvad mit budskab er.
Ludvig Holberg, Danmarks største skuespildigter født i 1684, tog år 1704 teologisk eksamen. Han rejste rundt i Europa Holland, Frankrig og Italien indtil han i 1717 blev professor ved Københavns universitet. De første ti år af sin tid som professor udførte han ikke videnskabeligt arbejde, men blev hen ad vejen opmærksom på sin digteriske åre. Og for det blev han kendt. Holberg bevarede hele livet igennem et stærkt indtryk af sit borgerlige hjems orden og sparsommelighed, en værdifuld egenskab, som kom til at præge hans holdning til borgerskabet høj og lav. Det fortælles om ham, at han elskede at gå på værtshus for at studere livet, men ingen gik ram forbi i hans digtning. "Jeppe på bjerget", "Peter Pårs" og "Den politiske kandestøber" er lysende eksempler på hans satiriske digtning. Alle stod for skud lige fra bonden til den opblæste lærde og skidtvigtige embedsmand. Hverken præster, læger, professorer, eller jurister gik ram forbi.
Holberg skrev moderne dansk litteratur i alle digtningens forskellige former. Det var hans mål at opdrage den danske nation og polere sproget.
Holbergs komedier og satirer blev som en rensende og opdragende luftning, der susede igennem det danske borgerskab og vakte til eftertanke. Bogtrykkerkunstens udvikling kom ham til hjælp. Indtil 1720 havde bogtrykkerne købt deres typer i udlandet og havde anvendt gamle materialer. Men nu gik de over til støbte typer. De første typer kom frem ca. 1723. Holberg blev herefter sin egen forlægger og boghandler, og læsningens kunst bredte sig ud i den danske befolkning. Da Holberg begyndte sit forfatterskab talte embedsmænd, det velhavende borgerskab og hoffet tysk og man skrev på fransk. Overklassen og de universitetsuddannede ringeagtede det sprog, som blev talt af almindelige mennesker. Sproget skulle give indtryk af lærdom. Lærde bøger blev endnu skrevet på latin. Men Holberg benyttede dansk og hånede de mange landsmænd, der gjorde "en ære af ikke at forstå deres modersmål". De lærdes sprog var aldeles uforståeligt for alle andre mennesker.Men begavet er vel den, der kan gøre sit budskab forståeligt for alle.

Endnu i 1988 da jeg forlod universitetsmiljøet, hvor sproget stadigvæk skal give indtryk af lærdom, gjorde jeg mig det klart, at ville jeg nå alle mennesker, med det budskab jeg havde at formidle, så måtte jeg beflitte mig på at tale det i et almindeligt dansk sprog.
Holberg benyttede selv modersmålet i et omfang som ingen anden skribent før ham. Han ville forbedre det danske sprog ved ganske bevidst at gribe ind i den sproglige borgerkrig mellem dansk i øst og dansk i vest, mellem de forskellige lag af befolkningen, mellem gamle og nye former. Holbergs nok allervigtigste betydning for det danske sprog var, at han vænnede det nye borgerlige bogpublikum til at høre dansk og til at læse dansk.
Holberg skrev dansk, talte dansk, men han var ikke modstander af fremmedord, som kunne berige det danske sprog og gøre det mere afvekslende og mere brugbart. Han ønskede blot ikke at fordanske fremmedordene, som man har gjort det. Eksempler på fordanskning er, at man indførte ordet afstand i stedet for distance, digter i steder for poet, lidenskab for passion, sindsbevægelse for affekt. Disse nye ord fortrængte dog i mange tilfælde ikke de fremmede ord, men der fremkom ændringer i ordenes betydning, der blev en vigtig gradforskel mellem det nylavede og det oprindelige fremmedord. Vi fik flere ord at gøre med og muligheden for at udtrykke os mere skarpt.

Men tendensen i dag er vel ikke at fordanske fremmedord og således berige det danske sprog. Det, vi hører, er vel mere en afløsning for det danske. Hvad enten det er for at hæve sig op i borgerskabet, eller det er for at udtrykke sig mere afgrænset eller kraftigt, end et danske sprog kan klare, så er det vigtigt at værne om danskheden i vort sprog. Sproget er som et usynligt bånd, der knytter nationen sammen.
Vi oplever jo dagligt at sproget skaber distance. Det er ikke hudfarve og påklædning, der skaber afstand. Det er de fremmede sprog, men det er også slang, bandeord og eder, der forfladiger vort sprog. Ikke engang dansken selv ved, hvad det er, han siger, når han bruger alle disse overflødige ord. Men de er åbenbart lette at lære at udtale både for barnet og for fremmede, som kommer hertil.
Vi kommer ikke uden om det, ikke blot vort ydre siger noget om os, men også vort indre. Vort sprog røber os. Hvem er du, vi, jeg?
Vil vi bevare Danmark, så lad os tale dansk.

Runer og dansk tunge
Vikingetidens runer har deres oprindelse i den runeskrift, som udvikledes blandt germanske stammer i århundrederne efter Kristi fødsel.
Oprindeligt var der 24 runetegn, som bestod af forholdsvis lodrette og skrå linier. Runer blev oftest lavet i træ, hvilket ikke var særligt hensigtsmæssigt, idet de vandrette linier kunne falde sammen med fibrene i træet, medens buede linier var vanskelige at forme.
Runeindskrifter var normalt ikke udformet i vandrette linier; på stenene slyngede de sig som bånd.
I vikingetidens begyndelse reduceredes antallet af tegn til 16.
Tegnene forenkledes, så de blev nemmere at skrive. Men samtidig blev de vanskeligere at læse, idet mange tegn blev flertydige.
Ved kristendommens indførelse blev runerne trængt i baggrunden.
Alle vigtige dokumenter blev nu skrevet på pergament, men til korte, dagligdags meddelelser anvendtes runer endnu langt op i middelalderen.
På samme måde som vort alfabet har navn efter de latinske græske bogstaver, har runealfabetet navn efter de første 6 tegn: FUTHARK.
I århundrederne op til vikingetiden havde de germanske sprog undergået så mange ændringer, at Skandinavien efterhånden udgjorde et særligt sprogområde.
Ude i Europa kaldtes de skandinaviske sprog "dansk tunge", et udtryk som vikingerne efterhånden overtog. Det viser, hvor små forskellene var mellem de nordiske sprog.
Hvordan sproget taltes, vides ikke med sikkerhed, men det antages at have ligget ret tæt på islandsk, som det tales i dag.
Der var naturligvis forskelle inden for vikingernes område. Således taltes der vestnordisk i Norge, medens der i Danmark og Sverige
taltes østnordisk. Ved vikingetidens slutning havde der yderligere udviklet sig forskelle mellem dansk og svensk.
Der er fundet runer på næsten alle genstande, hvor de kunne ridses eller skæres ind i, både på skibe, beslag, skafter, kamme, spænder og også på knogler. De indskrifter, der blev lavet på sten, var naturligvis lavet med henblik på at blive læst. Men der kan dog kun gisnes om, at læsefærdigheden skulle have været udbredt uden for stormandskredse.


Den danske tunge
Af Rolf Slot-Henriksen
Hos den nye tids marxister og kulturradikale historieforfalskere møder man påstanden, at Danmark først er blevet til som nationalstat og fædreland i Grundtvigs tid i det 19. årh. (f.eks. Uffe Østergaard). Historieforfalskerne, som arbejder for en multikulturel stat og for afskaffelse af grundloven, undgår med vilje at nævne kilder, f.eks. Adam af Bremen, som mellem 840 og 881 skriver, at den tyske kejser passerede "grænsemarkeringerne til Danmark", og at grænsen lå ved Ejderen.

Både Adam af Bremen og Saxo taler om det danske fædreland. Samtidig møder man en anden grum historieforfalskning blandt de kulturradikale, nemlig at det danske sprog kun var en del af det germanske. Men Adam Af Bremen taler om, at danskere talte noget andet end germansk, nemlig "Dansk Tunge". Ordet kendes allerede i 800-tallet hos engelske krønikeskrivere, og 1014 kalder Sighvat Skjald den norske jarl Hakon Eriksson for "den anden ypperste mand af den danske tunge". Dette skyldes, at Norge det meste af tiden var under dansk ledelse. For øvrigt lå dialekterne ligesom i dag så tæt op af hinanden, at de var svære at skille.
Krønikeskriverne skelner dog folkene i Norden ved at kalde danskere danere, svenskere sveoner og normænd normannere. Man kunne dog også bruge ordet normanner om alle vikinger under ét. Eginhard, som var kejser Karls den Stores krønikeskriver, fortæller om "de Normanner, som hedder Danere". Nigellius skiver år 826 om danskerne, at "disse folk kaldtes med et gammelt navn for Daner, og sådan kaldes de endnu, men de kaldes også med et fransk navn Normanner". Ravennageografen skriver, at "ved nattens fjerde time er Normannernes land, som af de gamle kaldes Dania, og ved hvis begyndelse Elben er".

De islandske håndskrifter taler om, at vikingerne taler "Dønsk Tungu". Udtrykket er blevet gængs, fordi danskerne havde den største flåde af handelsfartøjer og krigsskibe og dominerede handelen. Medens den norske konges ledingsflåde aldrig var større end 310 skibe, så var de danske vikingekongers flåde på mellem 1200 og 1300 fartøjer, altså det firedobbelte. Fakta er altså, at der er et fra Germanerne afgrænset område med faste grænser, grænsepæle som kaldets Danernes land med et sprog, som kaldtes Dansk Tunge.
De kulturradikale løgnagtige ideer leveres f.eks. af Uffe Østergaard: "Det eksisterende Danmark med Jylland, Fyn og øerne beboet af lyshårede danskere er en relativt ny foreteelse". (Politiken 1.12 2001). Også af Henrik Svane fra det Radikale Venstre: "Fremtidens udfordring handler ikke om, hvorvidt udlændinge skal integreres i Danmark, men om hvorvidt Danmark skal integreres i verden". (KD 20.1.2000). Eller Lars von Trier, som rask væk kalder Dannebrog for et hagekorsflag. Om dannebrog siger han "Det danske svastika. Det burde indsamles og afbrændes". (TV Zulu 24.3.01). I deres øjne bør Danmark, dansk kultur og sprog hurtigst muligt forsvinde, ja det har aldrig eksisteret. Hjælpen til at lade Danmark forsvinde finder de i massiv muslimsk indvandring: "Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser og labbe al deres kultur i os". (Dirckin-Holmfeldt, TV vært Ekstrabladet 3.10 86).
"Ingen kan modificere folkevandringens realitet… Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet er vores". (Suzanne Brøgger, forfatter, BT 21.3.1990)

"Drømte mig en drøm i nat" er den ældste bevarede sang med noder skrevet i slutningen af det 13.århundrede med runeskrift.
Sangen var kendt som pausesignal i Danmarks Radio men blev fjernet helt i lighed med de nu "amputerede" rådhusklokker.
Et kedeligt led i Danmarks Radios anti-danske politik.

Danske ordsprog alfabetisk
Adam skød skylden på Eva, og Eva på slangen.
Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Al begyndelse er svær, bedre går det år for år.
Alderdom er dårlig rejsekammerat.
Alderdom gør mangen hvidere, men sjældent blidere.
Alderdommens dyder er dyrekøbte.
Alderdoms byrde er tungest af alle.
Alle kender aben, aben kender ingen (Peder Syv).
Alle veje fører til Rom.
Alvor er den dummes skjold.
Alvor og gammen kan bedst sammen.
Andres byrde er let at bære.
Andres høns lægger større æg.
Andres høns lægger gåseæg.
Andres køer har større yver.
Andres skade glemmes snart.
Andres sorg glemmes snart.
April med sit skin lokker børn ud og ind.
Aprils væde er bondens glæde.
Aprils regn gi'r frugterne hegn.
Aprils vejr og fruentimmertårer kommer lige let.
Aprils vejr og unge piger ligner hinanden, de er begge ustadige.
Arbejde adler.
Arbejde er den bedste tidsfordriv.
Arbejde og lære giver brød og ære.
Arbejdet bærer lønnen i sig selv.
Arbejd' mens du er frisk og ung,
det gavner når du bli'r gammel og tung.
Art slægter art på, og trold føder djævle.
Arvegods er narregods (fynsk).
Arvingers gråd er halv latter.
Arvinger har du fire: Gud ta'r sjælen, jorden ta'r kroppen, slægten ta'r ejendelene og verden ta'r omdømmet.
At erhverve er held, at beholde er dyd.
At komme fra asken i ilden.
Bagefter er alle kloge.
Bagtal frit, der hænger altid noget ved (Peder syv).
Bagtaleren har djævelen på tungen.
Bajonetter er dårlige argumenter.
Barn er bedre end kalv.
Barn skal krybe før det nemmer at gå (Peder Laale).
Barnesko: Han har endnu ikke trådt sine barnesko.
Bede for sin syge moster.
Bede andre er tungere end at arbejde.
Bedre enebarn end enehest.
Bedre at eje end at leje.
Bedre er lidt i eje end meget i vente.
Bedre halvt brød end intet (Peder Laale).
Beg og tjære er bådsmands ære.
Bekendelse er første skridt mod forsoning.
Beskidt tøj skal vaskes hjemme.
Bid ej hovedet af al skam!
Bid ikke den hånd, som giver dig mad.
Bien har brod, men også honning.
Bien har honning, men også brod.
Bier er godt kvæg, men ondt at forsvare (Peder Syv).
Bier: Den som ikke har bier, må selv sværme.
Bi mister brod når den stikker.
Bi rører ikke ved vissen blomst.
Bjerge og klitter kan blæse sammen, men ikke store røvballer (jysk).
Bjerge og dale følges ad.
Bjerget på Lolland: "Det var fandens til bjerg", sagde lolliken, og faldt over en kolort.
Bjerge på vestkysten: Der knyger ikke store bjerge sammen af ingenting (vestjysk).
Bjerge i hjemmet: Det sværeste bjerg at komme over er dørtærskelen (jysk).
Bladet kan snart vende sig (Peder Syv).
Blind er enhver i gen sag.
Blind hest går lige frem.
Blind høne finder også et korn.
Blind ser med ørerne.
Blæs forsigtigt til kullene, så får du ikke aske i næsen.
Bordskik: Dårlig bordskik beror på, at man bryder sig mere om maden end om selskabet.
Borte er snart glemt.
Bordskik: Man skal vogte sig for at bordskik ikke bliver til hundeskik.
Brogede køer får brogede kalve.
Brænd ej huset før fjenden kommer.
Brænd ej dit lys i begge ender!
Brændt barn skyr ilden.
Bukke sig: Den som bukker sig for dybt, bliver der trådt på.
Bukke sig: Man bukker for dværge.
Byg ikke større huse end du kan lægge tag på.
Bøj dig for blæsten.
Bønnen er altid vram, takken kold.
Bøn: Til kærlig bøn hører langsomt svar.
Børn er Guds gave og fadens plage (jysk).
Børn er børn hvor de så end kommer.
Børn er børn,om de så end er kongebørn (bornholmsk).
Børn er fattig mands rigdom.
Børn og fulde folk passer Vor herre bedst på.
Børn: Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Børn: Den der har børn er aldrig sorgløs.
Børn: Hvor mange børn, man end har, har man ingen at undvære (jysk).
Børn: Små børn, små sorger; store børn, store sorger.
Børn: Små børn træder på moderens forklæde, store børn på hendes hjerte.
Børn: Vore børn, andres unger.
Dans: Livet er ikke altid en dans på roser.
Dårligt at spille når ingen vil danse.
Den banker dristigt på, som bærer godt budskab.
Den byrde som bæres fælles er lettest at bære (Grundtvig i "Det er så yndigt at følges ad).
Den enes død, den andens brød.
Den, der kommer allevegne, er sjældent velkommen.
Den ene abe får den anden til at gabe
Den ene tjeneste er den anden værd.
Den er dobbelt arm, som har været rig.
Den lever ret, som vil arbejde sig træt.
Den, der tier, samtykker.
Den, der tier, siger ikke for meget.
Den, der tørrer barnets næse, kysser moderen på kinden.
Den skal have stærke ben, der skal bære gode dage (Peder Laale).
Den, som begynder på meget, bringer kun lidt til afslutning.
Den, som bukker sig for dybt, bliver trådt på.
Den,som er alle vegne, er ingen steder.
Den, som er ræd for buske, kommer sent til skovs (Peder Laale).
Den, som graver en grøft for andre, falder selv deri.
Den, som ingen bukser har, han må gå med enden bar.
Den, som ikke har bier, må selv sværme.
Den, som ikke kan lyde, kan heller ikke byde.
Den, som ikke vil lyde, skal heller ikke nyde.
Den, som ikke vil lyde, må lide.
Den, som ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.
Den, som leder efter bekymringer, finder dem nok.
Den,som mener det er for tidligt, kommer gerne for silde.
Den, som venter på arv, bliver ofte narret.
Den vrede er ilde spildt, som ingen agter på.
Der er bund i staklen selvom den er langt nede.
Der er også bund i fattigfolk.
Der kommer rund arving efter rig og karrig ejer.
De, som kommer bagefter, kommer også med (sjællandsk).
Det er bedre at komme for tidligt end for silde.
Det er for sent at kaste brønden til, når barnet er druknet.
Det er lettere at sige "bjerg", end at bestige det.
Der skal hårdt bidsel til hårdmundet hest.
Det bedste er ikke for godt.
Det brænder først, som er nærmest ilden (vestjysk).
Det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig.
Det er bedre at være stum end at bagvaske.
Det er bedre ikke at få, hvad man begærer, end at få, hvad man ikke begærer.
Det er en fattig berømmelse at skulle låne af sine forfædre.
Det er godt at have ben i næsen.
Det er ikke det meget arbejde man bliver tyk og fed af.
Det er let at være bagklog.
Det er tit de giftigste blomster, som har de pæneste farver (jysk).
Det går ned ad bakke for ham.
Det får (må) briste eller bære.
"Det smager af bryllup" sagde pigen, da degnen kyssede hende.
Det var en god begyndelse, sagde pigen om kysset.
Djævelen fanger de fleste sjæle i gyldne net.
Djævelen har mere end 12 apostle.
Djævel: De hvide djævle er værre end de sorte.
Djævel: Den ene djævel tager ikke den anden.
Dommer: Den, som er dommer mellem to venner, mister den ene.
Dommer: Gud hjælpe fåret når ræven er dommer.
Dommer: Ingen kan være dommer i egen sag.,
Dommer: Kiv ej med din dommer (Peder Laale).
Drukne: Den drukner ej, som hænges skal - uden vandet går over galgen (Peder Syv).
Duer: Hvor der er duer, kommer høgene.
Duer: Den, der gør sig til due, tages af høgen.
Duer: Man skal gabe længe, før en stegt due flyver en i munden (Peder Syv).
Duer har også galde.
Du kan ikke skue hunden på pelsen (Jesus).
Dum: Det kræver intelligens at spille dum.
Dum: han er ikke så dum som hans ser ud til.
Dumhed og stolthed vokser på samme træ.
Dumheden tilgiver Gud, men ikke dumhederne.
Dumhed: Hvis dumhed gjorde ondt, ville nogle skrige dagen lang.
Dumhed: Man kan skjule dumhed ved at tie.
Dumme tanker har alle, men de kloge tier med dem.
Dumme: På bekostning af de dumme lever de kvikke.
Dyd arves ikke (Peder Syv).
Dyd har en besk rod, men en sød frugt (Peder Syv).
Dyd er jomfruens bedste medgift.
Dyden rækker læneger end tegnebogen.
Dyd: Man gør tit en dyd ud af nødvendighed.
"Dyden i midten", sagde fanden, og satte sig mellem to advokater.
Døre: Man skal ikke låse døren således at man ikke kan åbne den igen.
Døre: Man slår ikke døren hårdt i, når man har sin næse imellem.
Døre: Det er bedre at bukke sig, end at støde hovedet i døren (Peder Syv).
Døtre: Vil du have datteren så vind moderen.
Døtre: Nogle vil have datteren, får hun er rød som en rose. Nogle vil have moderen, for hun giver dem lidt i deres pose.
Døve: Det er uden nytte at tale for døve øren.
Dåren lader ord gå ind ad det ene øre og ud af det andet (Peder Laale).
Dårerne har deres hjerte i munden, men de vise har deres mund i hjertet (Bibelen).
Dårer: At give dårer råd, er som at slå koldt vand på en gås (Peder Laale).
Dårskab: hellere skjuler en viis sin visdom, end en dåre sin dårskab.
Dårskab: At erkende sine dårskaber er sværere end at gøre dem.
Dårer er de vises spejl.
Eder: Store eder, store løgne.
Eder: En ed er aldrig så god, at den ikke var bedre usvoren.
Egen arne koger bedst (Peder Syv).
Efterligning er den oprigtigste smiger.
Egen (eller: endog egen) falder ved mange hug (Peder Syv).
Eksemplet smitter.
Elfenben: Man får ikke elfenben af rottetænder.
Elsk mig lidt, elsk mig længe, men tag mig ej for mine penge.
Elsk din mand og stop hans hoser.
Elske: Den som elsker meget, tilgives meget, men den, som kun elker lidt, tilgives lidt (Jesus).
Elske: Den, som elsker meget, udretter meget.
Elske: Hvad man elsker, det ligner man.
Elske: Når manden elsker det, konen hader, så hader konen det, manden elsker.
Elskov uden penge varer ikke længe.
Embede: Den fanden giver et embede, giver han også en fuldmægtig.
"En anden gang" er aldrig.
"En anden gang" er "ingen gang".
Én arbejder er sin løn værd.
Én bonde på benene er bedre end en herremand på knæene.
Én svale gør ingen sommer.
Én mønt i lommen klinger ikke.
Én fugl i lommen er beder end ti på taget.
Én fisk i gryden er bedre end ti i søen.
Én mod én og to mod fanden.
Én flue gør ingen sommer.
Én mand styrer båden bedst.
Ende: Alt har en ende, undtagen pølsen, den gar tvende.
Ende: Hellere en ende med forskrækkelse end en forskrækkelse uden ende.
Engel ude, djævel inde.
Engel:Ung engel bliver ofte gammel djævel (Peder Laale).
Engel: Der gik en negel gennem stuen.
Enighed giver styrke.
Ensom fugl bygger ikke rede.
Ensomhed er tankens moder.
Ensomhed: Stor by, stor ensomhed.
Erfaring er den bedste læremester.
Erfaring kommer med årene.
Erfaring: Af erfaring bliver man klog, men sjældent rig.
Evne: Man skal sætte stævne efter evne.
Ét eksempel gør ingen regel.
Ét ord er bedre end ti bagefter.
Enebarn - kært barn.
Eneste barn er mangen gang eneste skarn.
Enhver er sin. egen lykkes smed.
Enhver må bygge med de sten han har (Peder Syv).
Er end bukken af huset, så er stanken der (Peder syv).
Et godt ansigt er den bedste anbefaling.
Et smukt ansigt er den bedste anbefaling.
Fader og moder er gode, men Gud er bedre (Peder Laale).
Fadervor: Han kan mere end sit Fdervor.
Fadervor: Her hjælper hverken hvidløg eller Fadervor.
Falde: Det er slemt at falde to gange over samme sten.
Falde. At falde er ingen skam, men skam er at blive liggende.
Falde: Den falder ikke, som på jorden ligger.
Falde: Lad falde, hvad ikke kan stå.
Falskhed og svig gør ingen rig.
Falskhed, dit navn er kvinde.
Fanden: Den der har fanden til ven, får det godt i helvede.
Fanden: Den fanden skal have ta'r han.
Fanden: Det er let at byde fanden til gæst, men svært at få ham ud af huset.
Fanden: Gud giver æggene, fanden koger dem.
Fanden: Har fanden taget gederne, så lad ham tage bukken med.
Fanden: Har man fanden til morbror kan man sagtens komme i helvede.
Fanden er ikke så sort, som man gør ham til.
Fanden kan ikke skjule kløerne.
Fanden: Kommer fanden i kirken, vil han straks op på prædikestolen.
Fanden: Menneskene kryber til Gud, men de løber til fanden.
Fanden: Når fanden lukker en dør, lukker Vor Herre ti op.
Fanden: Når fanden bliver gammel, går han i kloster.
Fanden: Når fanden skider, skider han hele læs.
Fanden: Når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden.
Fanden: Når man taler om Fanden, kommer han.
Fanden hytter sine.
Fanden taler alle sprog.
Fanden ta'r den sidste.
Far med Gud og tag fanden på ryggen, så møder du ham ikke.
Fin vest kan dække over skiden skjorte (fynsk).
Fjender: Den, som tror sin fjende, er selv sin fjende (Peder Syv).
For megen berømmelse er stor byrde.
Fredagsvejr er søndagsvejr.
Frem og tilbage er en lang vej.
Gak til myren og bliv vis (Bibelen).
Gammel kærlighed ruster ikke.
Godt begyndt er halvt fuldendt.
Godt begyndt er godt, godt sluttet er bedre.
Grib i egen barm!
Grin ad fanden, ikke ad folk.
Gud: Den er Gud nærmest som mindst behøver ham.
Den er Gud nærmest som ej ved af det.
Gud giver hver fugl føde, men han kaster den ikke i reden til den.
Gud hjælper skipperen, men styre må han selv.
Gud i munden, guld i hjertet.
Gud kommer med døden, fanden med arvingerne.
Gud sørger såvel for ravneunger som for andre fugles unger (sjællandsk).
Gud: "Om Gud vil", han havde ikke fået spurgt sin kone.
Han gjorde sit bedste, og så gjorde barnet i vuggen.
Har man ingen bekymringer, skaffer man sig nogle.
Hellere hel bjælde, end sprukken klokke.
Hvis du vil slippe for armod og sorg, da vogt dig vel for drik og borg.
Hvad du spytter i sydende beg får du dobbelt tilbage.
Hvo, som intet vover, inet vinder.
Hvo som rører ved beg får sorte fingre.
Hvo, som rører ved beg får smittede fingre.
Hvo, som tager ulden, bør lade fåret beholde skindet (Peder Laale).
Hvor længe var Adam i Paradis?
Hvor man end tager på tidslen, stikker den (Peder Syv).
Ilde vundet, snart forsvundet.
Ikke alle blomster duer til urtekost (urtethe)(Peder Syv).
Ingen apoteker uden gift.
Ingen kan lægge en alen til sin livsvej (Jesus).
Ingen kan lægge en alen til sin livslængde (Jesus).
Ingen kan lægge en alen til sin vækst.
Ingen lyder gerne ligemand.
Ingen regler uden undtagelse.
Ikke alle narre har bjælder.
Jo mere man ynker barnet, jo mere græder det.
Jo sygere barnet, jo kærere.
Kan man ikke få det bedste, så tager man det næstbedste.
Kan man ikke tåle brødlugten, må man gå ud af bageriet.
Krokodillen: "Sådanne dyr findes ikke", sagde pigen, der så en krokodille.
Kær byrde gør lang vej let.
Kunsten at beholde er ikke mindre end kunsten at erhverve.
Kært barn har mange navne.
Lad barnet have sin vilje, så græder det ikke.
Lad enhver beholde sit, så beholder du dit.
Lad ikke solen gå ned over din vrede (Bibelen).
Lettere at trøste end at trøstes.
Liden tue kan vælte stort læs.
Lige børn leger bedst.
Lugt i din egen barm, så gør du mig ingen harm (Peder Syv).
Lystig vært gør glad gæst (Peder Syv).
Man behøver ikke at lede bækken til åen
Man bliver ikke selv hvid, fordi man sværter en anden.
Man kan bedrage mennesker, men ikke Gud.
Man kan ikke både blæse og have mel i munden (Peder Laale).
Man kedes ved altid at høre samme vise (Peder Syv).
Man må bage med det mel man har.
Man skal aldrig sige aldrig.
Man skal ikke give bagerbørn brød.
Man skal ikke gå mellem bark og ved.
Man skal ikke hælde barnet ud med badevandet.
Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.
Man skal ikke slå større brød op, end man kan bage.
Man skal ikke vade længere ud end man kan bunde.
Man skal rage i asken for at finde gløderne.
Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.
Mange bække små gør en stor å (Peder Laale).
Mange er mere bange for armod end for helvede.
Mange kokke fordærver maden.
Mennesket lever ikke af brød alene (Jesus).
Ned ad bakke går det altid let.
Nordenvinden fremkalder regn, bagtalende tunge vrede miner.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Når bekymringerne sover, skal man ikke vække dem.
Når boblen er størst, er den nærmest ved at briste.
Når bjørnen kommer glemmer studene at stanges.
Når buen spændes for højt brister den.
Når den rette Abraham kommer, så danser Sara.
Når der er rim på bjerget, er der koldt i dalen.
Når det regner på præsten, så drypper det på degnen.
Når krybben er tom bedes hestene.
Når man tager barnet ved hånden, tager man moderen ved hjertet.
Når hver beholder sit, får fanden intet.
Når man får brændevin til sin nadver, skal man have vand til sin davre (vestjysk).
Når Vor Herre tager sit bliver der ikke meget tilbage.
Om end du har lægen til ven og apotekeren til fætter, skal du dog dø.
Oven på bjergene er der ro.
Pas på din hånd, at den ej bliver beget.
På høje bakker blæser de stærke vinde.
På vild april følger venlig maj.
Ros ikke blomsten før frugten er sat (sjællandsk).
"Rønnebærrene er sure", sagde ræven.
Råb ikke hej før du er over bakken.
Se ikke på begyndelsen, men på enden af en ting.
Ser du ikke bunden, så sæt ikke foden i vandet.
Skinnet bedrager.
Skjult visdom og gemt skat, hvad gavn er der ved dem begge? (Bibelen).
Slå ej større brød op end du kan bage.
Slå to fluer med ét smæk.
Somme kan se på vuggen når barnet vil pisse.
Springer ask før eg, bliver sommerne bleg, springer eg før ask, går sommeren i vask.
Spøg er ét, alvor noget andet.
Spøg og alvor til hver sin tid.
Stikke hovedet i busken.
Sæk uden bund er svær at fylde.
"Så kom vi så langt", sagde Vor Herre til den gamle Ane.
Så sikkert som Amen i kirken.
Sætte det lange ben foran.
Tab og vind med samme sind.
Tager man barken af træet, så visner det (Peder Syv).
Tage bladet fra munden.
Tag ikke større bid end du kan tygge!
Tak: Af mange tak, døde smedens kat.
Tak koster ingen ting.
Tak: Tusind tak er kæltringsnak.
Tak: Utak er verdens løn.
Taknemmelighed er en sjælden blomst.
Tale er sølv, men tavshed er guld (Bibelen).
Tale: Man angrer ofte sin tale, sjældent sin tavshed.
Tale: Udi sød tale ligger falskhed i dvæle.
Tanker er toldfri, og skid er skatfri (jysk).
Tanker: De beste tanker kommer bagefter.
Tid: Den tid, der er gået godt, kommer ikke ilde tilbage.
Tid: Hver ting til sin tid.
Tid, ord og mødom kan man ikke få tilbage.
Tiden er lige lang, men ikke lige god og nyttig (Peder Laale).
Tiden læger alle sår.
Tid, ebbe og flod venter ej på nogen.
Tie: Den, der tier, siger ikke for meget.
Tie: Den der tier, samtykker.
Tie: Hønen mister sit æg, fordi den ikke kan tie.
Tie og tænke kan ingen krænke.
Tie: Selv dåren, der tier, gælder for viis. Forstandig er den, der lukker sine læber (Bibelen).
Timerne er lange, men tiden er kort.
To alen ud af ét stykke.
To om en hemmelighed er ingen hemmelighed.
Tomme vogne buldrer mest (Peder Syv).
Tomme tønder buldrer bedst (højst).
Troen kan flytte bjerge (Jesus).
Troskab er en sjælden gæst.
Troskab: Til troskab kan ingen tvinges.
Tryne: Den gamle so har den hårde tryne.
Tryne: Hold din tryne, hvor du har dit trug (jysk).
Træet kendes på frugten (Jesus).
Træ: Det træ, der bøjes, er bedre end det der brister (Peder Laale).
Træ: Fæld ikke træet for at fange solsorten.
Træ: Hvor træ hugges, falder der spåner (Peder Syv).
Træ: Højest træ giver størst fald (Peder Syv).
Træ: På et lige træ kan der også gro en skæv gren.
Træ: Rodløst træ giver sjældent frugt (Peder Laale).
Træ: Ryk træet op med rod, hvis det ikke må gro.
Træ: Tørt træ giver hurtig ild (Peder Laale).
Træ falder ej for første hug.
Træ, som ofte flyttes, rodfæstes ikke (Peder Syv).
Træ: Vor Herre stækker træet før det vokser ind i Himlen.
Tungest byrde på rejsen er let pung (Peder Syv).
Tvivl: Den som ingenting ved, tvivler aldrig.
Tyve: Én gang tyv, altid tyv.
Tyve: De som stjæler fint, kaldes herrer, de andre tyve.
Tyve: De store tyve hænger de små.
Tyve: De små tyve hænges, de store lader man gå.
Tyve elsker mørke (Peder Laale).
Tænder: Ikke alle, som viser tænder, bider.
Tænder: Ingen bider før de får tænder (jysk).
Tænder: Man skal holde tand for tunge.
Tænk to gange og ti så stille.
Tænkt kan siges, men sagt kan ikke forties (fynsk).
Tæring skal sættes efter næring.
Tør marts og våd april gør bonden glad og mild.
Tålmodighed gror ikke i enhver have.
Undtagelsen bekræfter reglen (latin).
Ukrudt vokser i hver mands have.
Ukrudt forgår ikke så let.
Ulven: Lær ulv Fadervor, den siger dog "lam,lam" (Peder Laale).
Ulven: Tro ikke på ulven når han gør sig syg.
Ulven: Vogt jer for de falske profeter, de er som ulve i fåreklæder (Jesus).
Ulven tager også de talte får (Peder Laale).
Urter: Ingen urt hjælper mod døden (Peder Syv).
Urter: Onde urter vokser mest ( Peder Laale).
Urter: Onde urter vokser hurtigere end de gode, endda selv om man ikke sår dem.
Utak er verdens løn.
Utaknemmelighed er hovmodets datter.
Vand: Altid vil vand til strand (Peder Laale).
Vand: Det stille vand har den dybe grund.
Vand: Skident vand kan også slukke en brand.
Vane: Ond vane har lange rødder (fynsk).
Vane: Ond vane er sjælens bane (Peder Laale).
Vane: "Man kan vænne sig til alt", sagde matrosen, da pærstne talte til ham om helvede.
Vej: Alle veje fører til Rom.
Vej: Det er bedst at køre ad banet vej (Peder Syv)
Vej: Ingen gribes på veje han ikke kommer.
Vejr og uvejr ligger i samme seng.
Vejr og vidn skal ha'sin gang.
Vennehånds hug er ærligt ment, fjenders kys er mange.
Venner: Bedre er vennenap end fjendeklap (jysk).
Venner: Bliv ikke uven med fåret, men med ulven.
Venner: De er ikke alle venner, som smiler.
Venner: Hvad man ikke vil høre af sin ven må man høre af sin uven.
Venner: Mange er venner af navn, få er venner af gavn.
Venner: Man kan ikke være hver mands ven.
Venner: Sig ikke til din ven, hvad fjender ej må høre (Fra Vendsyssel).
Venner i nød, venner i død.
Ven kan overgå broder i troskab (Bibelen).
Venner vælger man, naboer får man.
Verden vil bedrages (fra latin).
Vi er alle i samme båd.
Vinden blæser hvorhen den vil (Bibelen).
Vinden blæser ikke altid fra samme hjørne.
Vind: Sagde vind fører også skib i havn.
Vismand er større end kæmpe.
Vismand gør det sidst som tåbe gør først.
Vismænd: Omgås vismænd, så bliver du vis. Ilde faren er tåbens ven (Bibelen).
Vor Herre: Den Vor Herre vil gøre en god gerning skikker han en god kone (fra Lolland)
Vor Herre: Det er godt Vorherre ikke hører hundens bøn og kattens velsignelser (sjællansk).
Vor Herre er ikke skyldig i alle folks armod.
Vore Herre: Lad Vor Herre råde. Han har rådt så længe.
Vor Herre lader intet træ vokse ind i Himlen.
Vor Herre: Når Vor Herre lukker en dør, lukker Han en anden dør op.
Vor Herre skaber kåbe efter vejr (fynsk).
Vor Herre: Somme glor og somme gaber. De er alle gode, som Vor Herre skaber (fra Lolland).
Vor Herre: Vi er alle Vor Herre en død skyldig (Peder Laale).
Yngste barn er hjertebarn.
Yngste barn regerer hjemmet.

Dyrene i sproget
Af Rolf Slot-Henriksen

Det nære forhold til dyrene, som vort folk har til dyrene, idet det dels er er gammelt bondefolk, dels altid har betragtet dyrene som en del af "familien", kommer meget tydeligt frem gennem det danske sprog. Vor daglige tale er mættet med udtryk, som på èn gang vidner om et godt kendskab til dyr, men også samtidig viser en venlighed og nærhed til dyrene, som kan være overraskende i betragtning af, at landbefolkningen er skrumpet ind til næsten ingenting. Men flertallet af danskere har alligvel mindst ét husdyr. Og det er netop gennem vore nærmeste husdyr hund og kat, at de fleste sproglige vendinger stammer: Således kan vi danskere, selv om vi er mennesker, sagtens gå på kattepoter, eller gå som katten om den varme grød. Ægtefolk kan leve som hund og kat, man kan være hundesulten eller hunderæd og løbe med tungen ud af halsen, rejse børster eller være pibet. Og alligevel kan vi ikke altid skue hunden på pelsen.

Men også staldens dyr har et stort hjerte i vort ordforråd ligesom markens og søens vilde dyr: Man kan være from som et lam, snu som en ræv, musestille eller torskedum, man kan være tynd som en sild, ja man kan ret og slet være en sild og dermed eftertragtelsesværdig, vi kan sno os som en ål eller være en kylling, man kan være klog som en ugle eller være en hønemor.

De mere eksotiske dyr er sjældne i vor sprogbrug, hvilket helt klart vidner om bondesamfundet: man kan efterabe, men tigere, antiloper og giraffer har ikke megen indflydelse på vort sprogs ordforråd.

Folk kan derimod falde på halen, snadre, skræppe op, gale op, bræge som et får, labbe i sig, snerre, pibe, malke andre, kælve, tygge drøv, komme i trav eller vild galop, løbe hjem til stalden eller sidde og mimre. Man kan endog få et mimrekort for at det ikke skal være løgn.
Du kan også vælge forskellige gangarter: er du ikke væver må du vralte, gå i luntetrav eller gå på kattepoter, og gider du ikke at sno dig så kan blive hjemme på solvognen og åle dig.
Planterne har ikke vundet megen indpas i sproget: her er det mest frugter, som har betydning: man kan falde langt fra stammen, få en i nødden eller pæren, man kan være bleg som en asparges eller have spist af den forbudne frugt (Adam og Eva), for "på deres frugter skal i kende dem"(Jesu bjergprædiken). For allerede her henvises der til, at vi skal lære at "være blide som duer og kloge som slanger", sagtmodige som lam, og lære af himlens fugle og liljerne på marken. Og vi har virkeligt taget ved lære!

Danske ordsprog baseret på H.C. Andersens eventyr
Aldrig dør den, som ser den dejligste rose. (Den yndigste rose)
Der er en kærlig Gud, der fører alt til det bedste
Det er ganske vist.(Eventyret af samme navn)
Det gør ikke noget, at man er født i en andegård, når man ligget i et svaneæg. (Eventyret af samme navn)
Det kom i avisen, og det blev trykt, og det er ganske vist.(Det er ganske vist).
Det var så dejligt ude på landet (Den grimme ælling).
Du gode Gud, jeg takker Dig, at Du igen har mættet mig (Lysene)
En lille fjer kan nok blive til fem høns.(Det er ganske vist)
Forgyldning forgår, men svinelæder består (Det gamle hus)
Gemt er ikke glemt (Den grimme ælling)
Gennem livet går der en usynlig tråd
Hun duede ikke. (Eventyret af samme navn)
Hvad fatter gør er altid det rigtige.(Eventyret af samme navn)
Hver fugl synger med sit næb (Det gamle egetræs sidste drøm)
Hyp alle mine heste.(Store Klaus og lille Klaus)
Jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg. (Det er ganske vist)
Lykken kan ligge i en pind (Eventyret af samme navn)
Man går først så grueligt meget ondt igennem
Man må lige noget for stadsen (Grantræet)
Om Danmarks rige sagnet går, Gud ej sin hånd af Danmark slår. (A,B,C-bogen).

Vendinger baseret på H.C. Andersens eventyr
- At have lykkens galocher på. (Eventyret af samme navn)
- At have øjne som tekopper
- At koge suppe på en pølsepind. (Eventyret af samme
  navn)
- At se i Gud Faders billedbog. (Eventyret af samme navn)
- At være en standhaftig tinsoldat. (Eventyret af samme
  navn)
- At være en Klodshans. (Eventyret af samme navn)
- At være en grim ælling. (Eventyret af samme navn)
- Her er så varmt at man kan stege hanekyllinger
- Hun duede ikke. (Eventyret af samme navn)
- Kejserens nye klæder. (Eventyret af samme navn)

Andre vendinger af H. C. Andersen
- At rejse er at leve
- Det gamle egetræs sidste drøm. (Eventyret af samme
  navn)
- Stor digter- stor tandpine, lille digter – lille tandpine
- Tante tandpine. (Eventyret af samme navn)
- Vor tid er eventyrets tid
- Vor Herre giver os nødderne, men han knækker dem ikke
  for os.

Det gamle Testamente
- At blive sat på en Uriaspost. (2.sam.11 og 1.Konge
  15,Urias blev af David sat på en håbløs post i 1.slagrække
  og døde)
- At se skriften på væggen (Dan.5, om kong Belzazar, hvis
  dage var talte)
- At blive vejet og fundet for let (Dan. 5, om kong Belzazar,
  hvis dage var talte)
- Danse omkring guldkalven ( 2.Mos 32)
- En Jakobsstige (1.Mos 28.12)
- Flyde med mælk og honning (Om det forjættede land)
- Lad ikke solen gå ned over din vrede.(Ordsprogenes bog)
- Gå til myren og bliv vis. (Ordsprogenes bog 6.6).
- Høre på Jeremijader, eller klagesange ( profeten Jeremias
  klagesange over folk synd)
- Den som graver en grav for andre falder selv deri.
  (Ordsprogenes bog 26.27).
- Intet nyt under solen (Prædikerens bog 1.9)
- Mæt af dage (Om Moses død)
- Omgås vismænd, så bliver du viis, men ilde faren er
  tåbers ven.(Ordsprogenes bog 13.20)
- Uden styre står et folk for fald. (Ordsprogenes bog 11.14)
- Uden syner forvildes et folk.(Ordsprogenes bog 29.18)
- Øje for øje, tand for tand (2.Mos. 21.24)
- Ægyptens plager (2.Mos 7.11)

Jesus:
- Jesu bjergprædiken
- At have en møllesten om halsen.(Matt.18.6)
- Du kan ikke tilbede både Gud og mammon (Matt.6.24)
- Du som ser splinten i din broders øje, se til at du først ser
  bjælken i dit eget øje (Matt.7.3)
- Hver dag har nok i sin plage.(Matt.6.34)
- Kan en blind vel lede en blind? (Matt.15.14)
- Man skal ikke lade blæse i basun foran sig. (Matt.6.2)
- Salige er de enfoldige
- Se til markens liljer og Himlens fugle, de syr ikke og
  samler ikke og dog giver jeres himmelske far de føde.
  (Matt.6.28)
- Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det
  andet gives jer i tilgift. (Matt.6.33)
- Søg og du skal finde.(Matt.7.7)
- Ung vin på gamle lædersække (Matt.9.17)

Jesu lignelser:
- At blive reddet i den 11.time.(Lignelsen om arbejderne i
  vingården)
- At gå gennem nåleøjet (Matt.19.24)
- At komme som en tyv om natten (1.Tess. 52 Verdens
  ende)
- At skille fårene fra bukkene (Matt.25 Jesu store
  domslignelse)
- At sætte sit lys under en skæppe ( Matt.5.15 Lignelsen om
  lyset)
- At søge med lys og lygte (Lignelsen om kvinden med den
  tabte mønt)
- At være en barmhjertig samaritaner (Luk.10 Lignelsen om
  den barmhjertige samaritaner.
- Bruge sine talenter (Matt.25 Lignelsen om talenterne)
- En fortabt søn (Lignelsen om den fortabte søn)
- Hvor ådselet er, vil gribbene flokkes (Matt.24.28)
- Slagte fedekalven (Lignelsen om den fortabte søn)
- I den 11.time (Matt.20.9 Lignelsen om
  vingårdsarbejderne)
- De første skal blive de sidste
- De sidste skal blive de første
- Et træ kendes på frugten (Luk. 8, Joh. 15, Lignelsen om
  det gode og dårlige træ)
- Kan man plukke figen af tjørn? (Luk. 6 44)
- En fattig Lazarus (Lignelsen om den fattige Lazarus)
- Kaste perler for svin (Matt.7.6 Guds ord, lignelsen om
  perlen)
- Ukrudt bland hvede (Matt.13.25 Lignelsen om den gode
  sæd)

Andre Jesusord:
- At kende sin besøgelsestid ( Luk.19.44 Om verdens ende)
- Læge, læg dig selv (Luk.4)
- En profet er ikke anerkendt i sin hjemby ( Matt. 13,57)
- At ligne kalkede grave.( Matt.23.27 Pæne udenpå, men
  fulde af råd indvendig)
- At være en farisæer (falsk)
- At være en falden engel
- Der skal være gråd og tænderskaren
- Der skal ikke lades sten på sten tilbage (Matt.24.2
  Templets ødelæggelse)
- Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal bestå
  (Matt. 24.35)
- Hvor ofte har jeg ikke villet samle jer, som hønen samler
  kyllingerne under sine vingers skygge, men I ville ikke.

Jerusalems ødelæggelse:
- Tegn i sol og måne (Matt. 24.30 Verdens ende)
- Ødelæggelsens vederstyggelighed.

Andet:
- At være en falsk profet (Matt. 7.15)
- At være en vantro Thomas (Joh. 20.25)
- At være en syndebuk (Om Jesus)
- At være en fattig Lazarus (Lul.16.20)
- At føre sig frem som dronningen af Saba (2.Kr.9.1)
- At have salomonisk visdom
- At være en Benjamin

Bære sit kors:
- Gå fra Herodes til Pilatus (Luk.23 Jesu tunge gang frem
  og tilbage mellem tortur og afhøringer)
- Vaske sine hænder i uskyld (Om Pontius Pilatus, der ikke
  ville tage ansvar for Jesu død)