Flagdage


Dannebrog
Af Rolf Slot-Henriksen

Verdens smukkeste flag er Dannebrog. Det kan vi danskere nemt blive enige om selv i tider, hvor folk har svært ved at blive enige om ret meget. Og det er ikke kun, fordi danskere er særligt begejstrede for deres eget flag. Ved Suezkanalens indvielse lavede man en afstemning om, hvilket af verdens flag var smukkest, og Dannebrog blev ved den lejlighed valgt frem for alle andre.

I Danmark vil ingen undvære de rød-hvide farver, hverken til en fødselsdag, et sølvbryllup eller til en fodboldkamp. Og alle er enige om, at intet er smukkere end Dannebrog, der går til tops med en blå eller sort himmel som baggrund. Af samme grund har de fleste danskere en flagstang. Egentlig er Dannebrogs første led sprogligt beslægtet med det frisiske ord for rød "Dan", medens "Brog" er gammeldansk og betyder et broget klæde. Hvem kender ikke den gribende historie om kong Valdemars sejr ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland, da Dannebrog faldt fra Himlen. Kong Valdemar opbød en mægtig flåde og sejlede til Estland med en stor hær, for at stoppe esternes sørøveri langs de danske kyster. Ærkebiskop Anders Sunesøn var med. Efter en sejr over fjendtlige tropper påbegyndte kong Valdemar opførelsen af en befæstet lejr. Til kongens overraskelse ønskede mange estere at gå over til kristendommen, og mange blev døbt. Men skinnet var falsk. Dåbene skulle dække over, at esterne i smug samlede en stor hær, som efter mørkets frembrud den 15. juni 1219 kastede sig over den intetanende danske lejr. Det uventede og voldsomme angreb udløste en frygtelig panik, men alligevel lykkedes det den danske hovedhær at få samlet sig, da fyrst Witslaw fra Rügen samlede sine soldater til et modangreb. I samme nu faldt et flag fra Himlen, de danske fik nyt mod og vendte nederlaget til en sejr. Det kendte billede af maleren Tuxen: "Arkonas indtagelse" viser Valdemar den Stores sejr over venderne 50 år tidligere. Ved hans side står biskop Absalon ved den firhovede afgud Svantevit, der er blevet fældet for hans fødder (jævnfør Saxos danmarkskrønike). På det tidspunkt havde danerne, skønt det de var kristnede under Harald Blåtand år 960 endnu intet korsbanner. I det hele taget kom korsbanneret først senere til at dominere. Først dronning Margrethe I og Erik af Pommern bragte det til ære, og Christian IV anbragte det i regimentsfanerne. Estlands hovedstad Tallinn (=danskerbyen) har endnu i dag Dannebrog som byvåben, og der er et nært venskab mellem Danmark og Estland i dag.
Kongehøj eller Kongens Høj i Hjelm Skov i Aabenraa er stedet, hvor Valdemar Sejr efter estlandstogtet i 1219 første gang fremviste det danske flag Dannebrog, der var faldet ned fra himlen ved slaget ved Lyndanisse (Tallinn). I 1969 blev der på stedet rejst en mindesten ved 750-års jubilæet for slaget ved Lyndanisse. I Aabenraa har en skole fået navnet Kongehøjskolen.

Det ældste danske flag hang indtil 1660 i Slesvig domkirke, hvor det blev taget ned pga. af slid og ælde. Man kender ikke dets præcise udseende, men en variant af Dannebrog hang i Mariakirken i Lübeck indtil kirkens brand under bombningen i 1945. Flaget viser de rød-hvide farver med korset i midten. Kristus og Jomfru Maria ses til venstre og den danske løve, tre kroner og en grib i korsets fire røde felter.

Dannebrog mindes og fejres den 15. juni på Valdemarsdag som den danske nations og folkets samlende symbol. Mennesker, som er rejst til Jerusalem, har undret sig over at se Dannebrog uden for gravkirken i Jerusalem, kirken, som er bygget over Golgata og Jesu grav. Dette flag er, skønt det er identisk med Dannebrog, Johanniterordenens flag. Denne klosterorden oprettede gennem hele middelalderen sygehuse og hospitaler i det hellige land og i Europa. Både det danske flag, det svejtsiske og Maltas flag er næsten ens, og er identiske med Johanniternes våbenmærke. Johannitterne kaldes også "Hospitalsbrødrene af den hellige Johannes". Betydningen af Dannebrog er den røde farve: Jesu blod, som han udgød for at tilgive menneskers synd. Den hvide farve som symbol på Jesu legeme. Korset som symbol på Jesu opstandelse og sejren over døden.

Brugen af faner:
Til forskel fra et flag er en fane permanent fastgjort til en stang. Ved optog, demonstrationer skal fanen, især hvis der er tale om dannebrog, anvendes med respekt. Fanens dug må ikke røre ved jorden. Ved anvendelse af danneborg eller andre faner i kirker eller ved begravelser i kirken eller ved graven kræves præstens tilladelse. Når spejdere og foreninger deltager med faner ved gudstjenester, skal fanebæreren stå op. Ved bøn samt ved velsignelsen kippes der med fanen. Imens lader fanebæreren stangen stå på jorden medens han lader flaget kippe i hele armens længde. Ved graven kippes fanen over graven efter jordpåkastelsen og velsignelsen.

Flagbekendtgørelsen:
Flagbekendtgørelsen af 10. april 1915 forbyder brug af fremmede nationers flag uden særlig tilladelse.
»I Tilslutning til de gældende Bestemmelser, jfr. Kgl. Resolution af 7de Juli 1854, bekendtgjort ved Justitsministeriets Cirkulære af 2den August 1854, forbydes det her i Landet at hejse andet Flag end Dannebrog, ligesom det forbydes under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte Krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade.«
Myndighederne kan dispensere fra denne bestemmelse.
Formålet med bestemmelsen var i sin tid at værne om Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig.
Landsretten har i 2022 stadfæstet, at ureglementeret flagning kan straffes efter straffelovens § 110 C.

Flagregler:
Flaget skal hejses kl. 8 om morgenen og nedtages ved solnedgang. I vintertiden, hvor solen først står op efter kl. 8 hejses flaget ved solopgang.
Dannebrog må aldrig være hejst en nat. Enhver kan være glemsom. Hvis naboen har glemt at tage flaget ned, bør man hjælpe sin nabo med at huske at tage flaget ned. Flaget må under hejsning eller nedtagning ikke røre jorden og bør på enhver måde vises respekt.

Flagets størrelse:
Flagets højde bør altid være en femtedal af stagens højde, da flaget ellers er uproportioneret. Dannebrogs to inderste firkanter skal være kvadrater og altid 3/7 dele af flagets bredde. De to ydre firkanter skal være 1 3/4 gang længere. Korsets bredde er en 1/7 del af flagets bredde.

Flagets stand:
Dannebrog skal til enhver tid være i god stand. Det må ikke være beskidt, falmet eller flosset. Flagstangen bør regelmæssigt males.

Flagstangens højde:
Bor man i parcelhus eller sommerhus, bør flagstangen altid være så høj at underkanten af dannebrog er over husets tag, således at flaget ikke delvis dækkes af tag, kviste eller skorsten. Flagstangen bør normalt være hvid, medmindre ganske særlige forhold i fredede områder gør gældende, at stangen bør være brun.

Vimpel:
En vimpel kan anvendes nat og dag. En vimpels korrekte længde er halvdelen af
flagstangens længde. En vimpel skal regelmæssig nedtages, efterses, vaskes og især efter stærk vind; eventuelle knuder fjernes.

Splitflag:
På Christian den 4.'s tid fastsloges reglerne for anvendelsen af splitflaget. Det anvendes på kongeskibet, statens skibe og orlogsfartøjer. Derudover på statens bygninger. Endelig må det bruges af enkelte firmaer efter særlig tilladelse, af yachtklubber og deres både samt sejlskibe, som har passeret ækvator. Private hjem, kommuner, kirker, firmaer og handelsskibe anvender (firkantet) stutflag.

"Halv stang" ved dødsfald:
På dagen for et dødsfald, hejses flaget først på hel, hvorefter det efter et kort øjeblik sættes på halv. Flaget nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Når flaget skal nedtages om aftenen, hejses det først på hel, hvorefter det nedhales. Sker dødsfaldet efter solnedgang, flages på halv fra næste morgen.

"Halv stang" på begravelsesdagen:
Anden gang flaget sættes på halv er på dagen for begravelsen eller bisættelsen. Der flages fra solopgang kl. 8. Flaget sættes først på hel, hvorpå det nedhales til halv. Der flages på halv, til kisten er sat i jorden eller ved en bisættelse til rustvognen er kørt fra kirken. Herefter hejses flaget på hel. Halv stang symboliserer "sorg"; når flaget sættes på hel efter begravelsen symboliserer det Jesu opstandelse.

"Halv stang" Langfredag:
På Jesu dødsdag flages på "halv stang" fra solopgang til solnedgang. Dagen er officiel flagdag.

Flagdage:
Mange mærkedage er flagdage.
Private flager almindeligvis på disse dage:
a) fødselsdage, fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, dødsfald, sølv- og guldbryllup, etc., jubilæer
b) de store højtider: juledag, påskedag, pinsedag, samt palmesøndag, langfredag, Kristi himmelfart og store bededag
c) på Dronningens fødselsdag 16. april
d) på nationale festdage: Valdemarsdag 15. juni, hvor Danmark fik det nuværende Dannebrog, samt grundlovsdag den 5. juni.

Oversigt over officielle flagdage