Brændevinen i sengen
Præsten er kaldt til gamle Jens Pedersen, som ligger på sit dødsleje. Da han kommer ind, ser han, at der står en næsten tømt flaske brændevin på sengebordet, og han udbryder forfærdet: "Jamen Jens Peddersen, er det virkelig din eneste trøst i denne alvorlige stund?"
Jens Pedersen svarede med svag stemme: "Bare rolig, hr Pastor, bare rolig. Jeg har en helt fuld flaske inde i skabet."

Den døde abe
En præst gik til sit kirkekontor mandag morgen og opdagede en død abe på kirkegården. Han tilkaldte politiet. Siden der ikke så ud til at være sket noget kriminelt, henviste politiet præsten til sundhedsmyndighederne. De sagde, at siden der ikke var nogen sundhedsrisiko skulle han tilkalde skraldemændene.
Skralde-direktøren kontaktede imidlertid præsten og sagde, at skraldemændene ikke kunne hente aben uden tilladelse fra borgmesteren.

Nu kendte præsten borgmesteren og var ikke glad for at skulle ringe til ham. Borgmesteren havde et hidsigt temperament og var normalt svær at forhandle med, men præsten ringede alligevel til ham.
Borgmesteren levede op til sit ry. Straks begyndte han at råbe og skælde ud på præsten og sagde så til sidst: "Hvorfor ringer du egentlig til mig? Er det ikke dit job at begrave de døde?"

Præsten holdt en kort pause, før han svarede: " Jo, borgmester, det er mit job at begrave de døde, men jeg plejer altid at kontakte afdødes familie først!"

Den rygende præst
Menighedsrådet var meget utilfreds med den ny præst, som røg pibe. En dag kom formanden for rådet kørende på sin cykel hen til præsten, som stod og røg.
Formanden mente, at nu havde han chancen for at få præsten til at holde op og spurgte: "Tror pastoren, at Herren, dengang han gik på jorden, røg pibe?"
- "Om han røg pibe, skal jeg ikke kunne sige, men han kørte i hvert fald ikke på cykel!"

Der mangler et blad
Præsten havde givet stuepigen en opsang, og som hævn listede hun sig søndag morgen ind på hans kontor og fjernede et ark midt i den prædiken, som lå og var færdigskrevet.
Nu var præsten netop denne gang omkring Adam og Eva i Paradisets have.
....og da Adam vågnede op af den dybe søvn og så Eva ligge dér ved hans side, udbrød han, overvældet af glæde... hm, - DER MANGLER ET BLAD !

Det store brødunder
Kirkens nye præst følte sig stærkt bundet af sit manuskript, og han fik en del kritik for at være for stiv i sin måde at prædike på. En søndag besluttede han sig derfor for at prøve at lægge manuskriptet fra sig.
Dagens tekst drejede sig om dengang, Jesus mættede 5000 med fem brød og to fisk. Men nervøs som han var, kom præsten til at sige:

"I dag skal vi høre om det store under, da Jesus mættede fem mænd med 5000 brød og 2000 fisk."
Der blev en del latter i salen og en frimodig sjæl ved navn Jakobsen bemærkede tørt: "Det kunne jeg vel også have gjort."
Næste søndag ville præsten rette op på brøleren og valgte at prædike over den samme tekst igen:
"I dag skal vi tale om, da Jesus mættede 5000 mand med fem brød og to fisk. Kunne du også have gjort det, Jakobsen?" sagde præsten og kiggede på ham.
"Sagtens! Jeg havde bare brugt resterne fra forrige søndag," svarede den kvikke kirkegænger.

Figenbladet
En nyuddannet præst var meget afhængig af sit manuskript. En af de første søndage i det nye sogn besluttede han at tage sit udgangspunkt i syndefaldsberetningen. Første side sluttede med ordene: "Adam sagde til Eva", men da han ser at næste side mangler, råber bestyrtet: "Der mangler et blad".

Høflighed i bussen
Hansen var meget beruset da han steg på bussen. Han svajede meget, hvorfor en præst rejste sig og tilbød ham sin plads med ordene: "Du kan sidde her, min ven".
Hansen smilede og svarede: "Tak, det er vel nok rart at møde en, som ved, hvordan det føles at være fuld".

Hund efter prædiken
Præsten holdt en prædiken på 10 minutter, hvilket var halv længde af hans sædvanlige prædikener.
Bagefter undskyldte han overfor menigheden: "Jeg beklager den korte prædiken i dag. Det skyldes min hund, som er meget glad for at spise papir. Den snuppede de to sidste sider af min prædiken og slugte dem".
Efter gudstjenesten hilste en besøgende fra en anden kirke på præsten og sagde:
"Hvis din hund engang får hvalpe, vil jeg gerne have en, som jeg så vil forære min præst".

Hvordan ser Gud ud?
Hvad er det, du sidder og tegner, lille Ole?-
Gud.
Jamen, der er jo ingen der ved, hvordan Gud ser ud.-
Nej, men når jeg er færdig med den her, så ved de det!
Til eftertanke: Laver du dig en Gud, som du selv ønsker, at han skal være?

Jaguar og Fiat
To præster boede lige ved siden af hinanden og havde gjort det i mange år.
En dag kom den ene præst kørende hjem i en særdeles flot og splinterny Jaguar, som han selvfølgelig parkerede lige ud for sit eget hus.
Nabopræsten kørte stadigt rundt i sin lille Fiat, men kunne ikke få sig selv til at spørge den anden præst, hvordan han havde fået råd til sådan en dyr bil.
Men en dag hvor de begge to gik ude og ordnede have, tog præsten med den lille Fiat mod til sig og spurgte nabopræsten om følgende:
"Sig mig, min kære kollega, hvordan har du egentlig fået råd til sådan en dyr Jaguar? Min løn er ikke derefter.
"Det er da nemt," svarede den anden præst. "Når jeg har samlet kollekten ind, så samler jeg alle pengene i mine hænder og kaster dem op mod himlen, og så siger jeg: Gud, nu kan du tage hvad du vil ha´ og lade resten falde ned til mig."

Jerikos Mure
Præsten var inviteret til I kristendomsundervisningen i skolen og spurgte Peter:
Hvem væltede Jerikos mure?
Peter var et stort spørgsmålstegn, men fattede sig hurtigt og svarede:
Det ved jeg ikke, men det var i hvert fald ikke mig!
Præsten morede sig en del over det svar og måtte ringe til Peters far for at fortælle historien.
Men han forstod den ikke rigtigt og sagde:
Når Peter siger, det ikke er ham, så er det ikke ham. Peter lyver aldrig!
Peters far var medlem af sognerådet, hvor der skulle være møde samme aften.
Han fortalte her om præstens opringning om Jerikos mure.
Ja, ja, sagde sognerådsformanden, kan vi ikke finde synderen, så må kommunen vel betale!

Lerdueskydning
En præst står og snakker med sin ven, imens vennen prøver lykken på lerdueskydebanen. Vennen skyder, men rammer ikke. -Satans, en forbier-, udbryder han. Præsten
tænker sig lidt om, og siger til vennen. -Det er nok ikke klogt at bande i nærheden af en Guds mand. -Jeg skal prøve at holde mig i skinnet, svarer vennen. Han skyder igen. -Satans, en forbier!- - Pas nu på-, siger præsten. Vennen skyder igen. -Satans, en forbier! råber
han, da han igen rammer ved siden af. Der lyder en rumlen oppe fra Himlen, og et lyn slår ned og rammer præsten. -Satans, en forbier!- lyder det oppe fra Himlen.

Prædikenen om at lyve
En præst sagde til sin menighed: "I næste uge har jeg planlagt at prædike om den synd, det er at lyve. For at I bedre kan forstå min prædiken, vil jeg gerne have, at I alle sammen læser Markusevangeliet kapitel 17".
Den efterfølgende søndag gik præsten op på prædikestolen. Før han gik i gang med at udlægge dagens tekst, ville han lige se, hvordan det var gået med hjemmearbejdet. Han bad dem, der havde læst Markus 17, om at række hånden i vejret. Alle hænder røg i vejret.

Prædikenforberedelse
Sønnike sad og kiggede på sin far, som var præst, mens han skrev på sin prædiken.
"Hvordan ved du, hvad du skal sige?" spurgte drengen.
"Det fortæller Gud mig".
"Men hvorfor bliver du så ved med at strege ud igen?"

Præst på dødslejet
En gammel præst var døende. Han sendte bud efter sin læge og sin advokat, som begge kom i hans kirke. Da de ankom, blev de vist op til hans soveværelse. Da de kom ind, rakte præsten sine hænder ud og fik dem til at sætte sig på hver sin side af sengen.
Præsten greb deres hænder, sukkede tilfreds, smilede og stirrede op på loftet. I en tid sagde ingen noget. Men lægen og advokaten var rørte og smigrede over, at præsten havde bedt dem om at være hos sig i de sidste timer af hans liv. De var dog også forundrede - præsten havde aldrig givet udtryk for, at han havde særlig sympati for nogen af dem. De huskede begge hans lange, ubehagelige prædikener om grådighed, begærlighed og grisk opførsel, som fik dem til at krympe sig i sædet.

Endelig sagde lægen: "Præst, hvorfor har du bedt os om at komme?" Den gamle præst samlede al sin styrke sammen og hviskede svagt: "Jesus døde mellem to tyve, og sådan ønsker jeg også at dø".

Præsten og røgen
Det var til stor forargelse for nogle i sognet, at den nye sognepræst var piberyger.
En dag, da han stod og røg i haven, kom formanden for menighedsrådet cyklende forbi. Formanden tænkte, at nu var tiden inde til et alvorsord om denne sag.
Han cyklede hen til stakittet, standsede, hilste og sagde:
"Tror sognepræsten, at Jesus røg pibe, da han gik her på jorden?"
Præsten tog et dybt sug af piben og sagde så:
"Om han røg pibe - det ved jeg ikke, men han cyklede i hvert fald ikke."

Regning
Ved gudstjenesten stod der følgende salmenumre på tavlen: 123 - 42 - 165. Det fik en lille dreng til at udbryde: "Mor, se i dag har præsten endelig regnet rigtigt!

Sønner
Arrestforvarerenes søn og præstens søn, som ellers var gode legekammerater, var kommet op at skændes. -Min far er stærkest!-. råbte Hans - Nej min far er stærkere!!!-, skreg Ole alle alle sine lungers kræfter. Da Hans øjensynlig ikke kunne overtrumfe Ole ved at skrige højt, greb han til et andet middel: - Min far kan sætte din far i fængsel.-
Det imponerede nu ikke Ole, hvortil han svarede: -Ja, men min far kan begrave din far!-