Folkefesten
Af Hans Christophersen

– afholdes omkring midsommer juni/juli.

Folkefesten er et årligt politisk folkemøde, der begyndte ved Mossø vest for Skanderborg i 2013.
Til mødet samles kulturkonservative fra hele landet til en udendørs fest med øl, mjød og helstegt gris. Der er politiske taler af politikere og kendte debattører og medlemmer af nationalt sindede organisationer og med mulighed for diskussion. Folkefesten kan være inspireret af Folkemødet på Bornholm. Forskellen er, at man skal forhåndstilmelde sig til Folkefesten, da arrangementet omfatter kulinariske delikatesser og har plads til et begrænset antal deltagere (senest 300).

Den første sammenkomst, Mosbjerg Folkefest, lørdag 29. juni 2013 var arrangeret for at fejre 10-års jubilæet for den nationalkonservative blog Uriasposten, der blev grundlagt af historikeren Kim Møller 22. juni 2003. Arrangementet blev herefter fortsat som folkefest de næste år.
Mosbjerg Folkefest blev i 2014 afholdt lørdag 5. juli med taler af bl.a. danske Kasper Støvring og Ole Hasselbalch og med franske Alain Wagner. Samme menu og samme opsætning som året før.
Mosbjerg Folkefest 2015 faldt på den 4. juli med taler af Paul Weston (Liberty GB), Lars Hedegaard, Mikael Jalving, Søren Krarup, Søren Hviid Pedersen og Torben Mark Pedersen.
Talerne handlede om suverænitet, civilsamfund og kultur samt bevarelse af fælles normer og værdier.
I 2016 blev festen flyttet til Sjælland, og navnet blev derefter ændret til Folkefest For Frihed. Dagen blev 25. juni 2016. Talere: Lars Hedegaard, Tatjana Festerling (Tyskland), Jeppe Juhl, Mogens Camre, Hege Storhaug (Norge) og Edwin Wagensveld (Holland).
Det drejede sig om demokrati, vestlige værdier, ytringsfrihed og ægte menneskerettigheder.
Uden for den officielle talerække høstede norske Jan Høeg stort bifald for sin brandtale, som han holdt uden manuskript. Han er 93 år gammel og løber fremdeles på ski i Norge!
I 2017 blev Folkefesten afholdt i Jægerspris i Hornsherred med taler af Søren Krarup, Clare Lopez, Morten Storm, Helmuth Nyborg, Ole Hasselbalch, Johan Christian Nord og Robert Timm.
I 2018 blev den igen afholdt i Jægerspris, denne gang med taler af Søren Espersen, Petr Bystron, Morten Uhrskov Jensen, Hans Erling Jensen og med afslutning af Lars Hedegaard.
I 2019 var festen tilbage i Mosbjerg ved Mossø lørdag den 22. juni; men i 2020 og 2021 blev arrangementet aflyst på grund af coronapandemien.
Se: Folkefestens hjemmeside.

Slaget i Køge Bugt 1677
- af Hans Christophersen

– årsdag den 1. juli.

Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677 var et af slagene i de skånske krige mod Sverige, og dette slag vandt danskerne.

Hans Egede-dagen
- af Hans Christophersen

– grønlandsk flagdag den 3. juli.
Til minde om missionæren, teologen Hans Egede, der ankom til Grønland 3. juli 1721.

Rebildfesten
Af Rolf Slot-Henriksen

– afholdes altid den 4. juli.

Årlig fest i Rebild Bakker i Nordjylland. Rebild Bakker er et fredet lyng- og skovområde ved Rold Skov få kilometer fra Skørping.
Rebild National-Park, "Rebild Bakker", er et 140 tønder land stort område, der blev købt i 1910 for penge fra en indsamling ledet af dansk-amerikaneren, biokemiker Max Henius (1859-1935), der var udvandret i 1881.
Rebildfesten har undertiden samlet op til 30.000 mennesker. Ideen dertil fremsattes af Ivar Kirkegaard i 1905 og blev siden sat i gang af Max Henius. I 1906 grundlagdes Dansk-Amerikansk Selskab. Den første Rebildfest fandt sted 5. august 1912, og efterfølgende 4. juli 1914, 1915 og 1916. Der var ingen Rebildfester 1917-19. Rebildfesterne er en dag for kontakt til de danskere, som udvandrede til Nordamerika.

Ofte kommer gamle dansk-amerikanere hjem i den anledning. Dronningen eller tronfølgeren er også til stede. 1924 rejstes på området Cimbrerstenen med relieffer af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937). 1934 indviedes Lincoln-Blokhuset som udvandrermuseum.

Slaget ved Fredericia
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 6. juli.

Ved Treårskrigen i årene 1848-50, som drejede sig om grevskabet Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, trængte holstenske og preussiske tropper op i Jylland. Disse var de danske tropper langt overlegne. Men det lykkedes dog at holde fæstningen Fredericia. Da Danmark havde magten til søs, lykkedes det general Frederik Bülow ad søvejen hurtigt at samle den danske hær i Fredericia og ved et overraskelsesangreb natten til den 6. juli at besejre de belejrende tropper. Begge parter havde betydelige tab. Blandt de faldne var general Olaf Rye. Få dage efter sluttedes våbenstilstand og året efter fred med Preussen. Herved opgav man ejderpolitikken. Slesvig skulle have sin egen forfatning og ikke knyttes nærmere til Danmark eller Holsten. Treårskrigen afsluttedes ved det blodige slag ved Isted 25. juli 1850, som Danmark vandt. Hermed var danskerne herrer i Slesvig, og Preussen i Holsten. Sejren og de døde mindes ved festligheder i Fredericia hvert år i dagene 5.-6. juli.

Sankt Villehad
– helgendag 9. juli
Engelsk missionær i Friesland 765-70. I 780 sendte Karl den Store ham til Sachsen som missionær, men på grund af en opstand kunne han først begynde arbejdet i Bremen 787. Han lod den første domkirke dér bygge og indvie, men døde så i 789. Hans virketrang, fromhed og asketiske livsførelse gav ham snart helgenry. Den danske kirke var i missionstiden underlagt bispedømmet Hamburg-Bremen, og derfra bredte hans ry sig til Danmark. I Viborg Domkirke stod indtil branden i 1726 et skrin med Villehad-relikvier.
En anden Villehad var en franciskanermunk, der døde i 1572.

Sankt Knud den Hellige
– helgendag 10. juli
Dansk konge 1080-1086. Levnedsskildringen og mirakelfortællingerne blev i året efter hans død forfattet af Ælnoth. Allerede i 1095 ansås Knud for helgen, men blev først kanoniseret i 1101. Legenden skildrer Knuds barndom og ungdom, hans kongegerning i almindelighed, hans martyrium og hans skrinlæggelse. Skildringerne af barndommen og ungdommen følger det gængse skema fra bekenderlevnederne: Knud udmærker sig både ved lærdom og dyd i en sådan grad, at Djævelen i sin misundelse forleder Knuds brødre og andre til avind, så at han en tid må flygte til Sverige. I kapitlet om Knuds kongegerning fremhæves hans barmhjertighed mod de fattige og hans trofasthed mod kirken. Mere konkrete ting er to love: at kirken skal have tiende, og at udlændinge skal regnes som medborgere. Begge love skyldes Knuds omsorg for at lære folk rette kristelige dyder. Det planlagte togt til England for at befri angelsakserne fra Vilhelm Erobrerens åg indføjes også i denne pædagogisk-missionerende virksomhed: Han vil øve krigernes sind ved nattevågen, sult og møje, så de ikke forfalder til letsind og fylderi. Oprøret, der fører til Knuds død, er udtryk for det af Djævelen ophidsede folks modstand mod kongens fromme iver. Det nævnes, at Knud dør med armene udstrakt i korsform og at han gennembores af en lanse i siden som en analogi til Jesu lidelseshistorie. Som det i mange passioner skildres, hvorledes forfølgeren lider en retfærdig straf, således også her: Sygdom og hungersnød rammer det danske folk.

Sankt Kjeld af Viborg
– helgendag 11. juli
Kjeld var født i Venning ved Randers. Biskop Eskild i Viborg hjalp ham til blive augustinerkorherre ved domkapitlet. Kjeld døde i 1150 som provst for augustinermunkene ved domkirken i Viborg. Den 11. juli er datoen for Skt. Kjelds skrinlæggelse, der fejredes over hele landet. Kjeld er lokal helgen.

Skånelandenes flagdag
Af Hans Christophersen

- falder på tredje søndag i juli.

Skånelandenes flag er fra 1800-tallet. Skånelandene er Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm.
Siden 1999 er flaget anerkendt som landsdelsflag i Sverige. Bornholm, som blev dansk igen, har sit eget flag med grønt kors, men det nyder ikke officiel anerkendelse.

Sankt Folmer
– helgendag 20. juli
På Skt. Folmers navnedag den 20. juli afholdtes der i mange år store kildemarkeder i nærheden af Skt. Folmers kilde ved landsbyen Toftnæs i Ribe amt. En bakke i nærheden, »æ Skol Bank«, hævdes at være fuldkommen gold. Hertil knytter sig et sagn om en kone, der på stedet kogte en kødsuppe til helgenen og stillede gryden ved bakken over for et kapel med Skt. Folmers billede i. Straks efter kom manden, der ejede marken. Han fik lyst til den dampende suppe og sagde til helgenbilledet: »Nu løber vi om kap op til gryden. Den, der kommer først, skal have suppen«. Så talte han til tre og løb, men syntes at høre skridt bag sig, som han troede var helgenens. Han styrtede af sted, men væltede herved gryden, så suppen flød ud over græsset og skoldede det bort. Som en straf til ham har der ikke siden kunnet gro noget på bakken.
Sankt Folmers kilde ligger i Alslev sogn sydøst for Varde, nærmere bestemt mellem Alslev mølle og landsbyen Toftnæs. Det sagdes, at vandet fra kilden havde helbredende virkning og hjalp mod hævelser i livet og dårlige øjne samt imod hidsighed.

Prins Felix' fødselsdag
Af Hans Christophersen

- falder på 22 juli.

Prins Felix, født 22. juli 2002, er næstældste søn af prins Joachim og prinsesse Alexandra og dermed sønnesøn af dronning Margrethe 2.

Slaget på Isted Hede 1850

- mindes altid den 25. juli.

Dette er det berømte slag, som danskerne vandt, og som førte til opstillingen af Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg.

International hepatitisdag
28. juli
World Hepatitis Day afholdes for at skærpe opmærksomheden på berkæmpelsen af hepatitis (leverbetændelse).

Færøsk flagdag og nationaldag

- afholdes altid d. 29. juli.

På denne dag flages med det færøske flag, merkið, der har været det officielle flag siden 25. april 1940. På Færøerne fejres flaget på flagdagen 25. april, men i Danmark er det imidlertid besluttet at fejre det færøske flag den 29. juli, som er Fæerøernes nationaldag, Olaifesten (Ólavsøka).