Kultur

Danske nationalsymboler

Den lille havfrue
Kendt dansk symbol gennem billedhuggeren Edvard Eriksens yndefulde figur ved Langelinje i København. Figuren blev færdig i 1913 på bestilling af brygger Carl Jacobsen.
Udgangspunktet for den lille havfrues popularitet og sammenknytning med Danmark er Hans Christian Andersens berømte eventyr "Den lille havfrue".
Havfruen er især kendt i ældre tid i Danmark gennem danske folkesagn og folkeviser, fx "Havfruens spådom".
Se mere af historien på faktalink.dk.


Danske folkeminder og sange om Holger Danske
Historisk baggrund: Holger Danske er hovedperson i det franske heltedigt "Ogier le Danois" fra det 12. århundrede. Også den norske Karl Magnus' Saga har optaget sagnet og historien om Holger Danske, ligesom danske folkeviser handler om hans bedrifter. Ifølge beretningen kæmpede han under kejser Karl den Store mod de indtrængende muslimske hære, som søgte at erobre Europa.

Ifølge en udlægning af sagnet sidder Holger Danske sovende i kasematterne under Kronborg. Han vil vågne, når Danmark befinder sig i yderste nød og synes at ville gå under. Berømt er kunstneren og skulptøren Hans Peder Pedersen-Dans (1859-1939) skulptur fra 1907, hvis gipsafstøbning findes på Kronborg, og hvis bronzefigur af Holger Danske i mange år stod i Marienlyst park; men i 2013 blev den flyttet til Skjern i Vestjylland.
Gibsfiguren kom på magasin i 1985, da den var blevet medtaget; så den afløstes af en betonafstøbning, som er den, vi i dag ser i kasematterne på Kronborg.
H.C. Andersen har skrevet et digt »Holger Danske«, og i 1845 udkom hans eventyr »Holger Danske«. Disse bidrag er vist i dag mindre kendt.
En af de større danske modstandsgrupper tog navnet Holger Danske under besættelsen af Danmark fra 1940-45. Gruppen foretog i årene 1943-45 en lang række større sabotageaktioner og havde ved besættelsens ophør ca. 400 medlemmer.

Holger Danske
Mit navn hver bonde kender endnu,
og glad jeg rækker ham hånden.
Med lyst jeg kommer mit liv i hu:
Jeg lever i folkeånden.

Du véd det, landsmand! Jeg er ej død.
Med kraft jeg kommer tilbage:
Jeg er din fuldtro hjælp i nød
på Danmarks gamle dage.
   B.S.Ingemann 1837 (melodi Niels W. Gade 1863)

Sidste del af Vær hilset, mit gamle fædreland, stod i Højskolesangbogen frem til 17. udgave fra 1989.

Holger Danskes gravhøj
På Bygholms mark ved Horsens er der en stor høj, hvor de gamle siger, at Holger Danske ligger begravet. Og at der er noget om det, det ved man af, at man engang har fundet et så stort sværd i denne høj, at tolv heste med nød og næppe kunne trække det til gården. Da man havde fået det hjem, blev der sådan en tummel samme aften, at man hvert øjeblik syntes, at murene var ved at styrte sammen, og ikke et menneske havde ro den nat, enten oppe eller nede. Det første, man derfor greb til om morgenen, var at få sværdet tilbage til højen igen, og det var tydeligt nok, at man havde båret sig forkert ad, da man tog sværdet ud af højen, for nu da det skulle tilbage til højen, var det så let, at to heste mageligt kunne trække det.

Den gamle, siger man, vil bruge det sværd, når tyrken kommer og vander sin hest i Viborg sø, hvad nok engang vil ske, og det er derfor han ikke vil af med det. (Bind I, B141 s.254 nr. 274).
Se Feilberg: "Holger Danske og Antikrist". Danske studier 1920, s.97-125

Holger Danske i Almind Bakker
I Almind mellem Vejle og Kolding skal der i gamle dage have stået et slot, fortæller bønderne. En af dem, en gammel husmand Ravn på Starup Mark ved Kolding, og som har været skolelærer, har fortalt videre: Man kunne endnu i min ungdom for omtrent 30, 40 og 50 år siden, tydeligt se, hvorledes alléerne trappeformigt, den ene over den anden, havde slynget sig omkring bakkerne fra østen for Kongensholm, hvor kongeborgen lå, til hen imod Dons mølle. Disse alléer var beplantet overalt på bakkerne med fyr og gran hen imod Dons mølle… Gamle bønder i sognet vestfor har fortalt mig, at under én af Almind Bakker skal Holger Danske sidde og sove, indtil engang Danmark kommer i nød og er ved at blive udslettet; nogle siger, at det sker, når tyrkerne kommer og vander deres heste ved kongeåen. Jeg tror, de måske mente tysken, men det var tyrkerne, som de gamle talte om ville kommer, for det står i Sybilles spådom. (Med højen menes Bavnehøj, som ligger i sognets nordlige del. Folkemindet er fortalt af lærer Jens Madsen født 1798 i Viv sogn til folkemindeforskeren Svend Grundtvig, Bind I, B141 s. 153-54 A87 nr.126).

Holger Danske i Rønnebjerg Bakker
I Rønnebjerg Bakker (Rönneberga backar) ved Landskrone i Skåne ligger en del gravhøje fra ældre bronzealder. Længst mod nordvest ligger Holger Danskes Høj, som er 4 meter høj og 35 meter i diameter. Sagnet siger, at Holger Danske sidder i fuld rustning inde i højen. Han vil vågne, når Danmark kommer i fare, og han vil komme landet til undsætning.

Holger Danske ved Hotel Marienlyst, Helsingør	Rønnebjerg Bakker, Landskrone
Kilde: Wikimedia Commons. Licens: CC BY-SA. Foto Holger Danske: René Blumensaadt. Foto Rönneberga backar: 'Jorchr'.