2. Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bærer blus vi med glæde!

3. Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bærer blus vi med glæde!
.....
8. Troende hjerter i vinterløbet
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bærer blus vi med glæde!

9. Bethlehems-barnet i krybberummet,
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksalig nytår.
Derfor bærer blus vi med glæde!
Grundtvig 1947

Også i salmen "Kimer i klokker fra 1856 skriver Grundtvig i vers 2.: "Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange, jul med Gudsbarnet i svøb under englenes sange".

Lille juleaften
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid den 23. december.

Denne festdag (d. 23. december) er en ren dansk skik. I de fleste lande fejres der først julemorgen den 25. december eller julenat med en midnatsgudstjeneste.

Da vi i Danmark begynder at fejre julen tidligere end i andre lande, har vi brug for en forberedelsesaften. Denne forberedelsesaften kaldes Lille juleaften. Den bruges til at pynte træet og ordne de sidste forberedelser til festen.

Efter Lille juleaften låses juletræsstuen af for børnene, indtil lysene på træet er tændt juleaften. Først da åbnes dørene.
 
 

Juleaften
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 24. december.

Jul. Ordet er afledt af det oldnordiske ord jól eller Jolu, som er beslægtet med ordet jubel.

I Danmark venter vi ikke til den 25. december med at fejre jul og give gaver. Vi har taget skikken med de såkaldte vågeaftener til os. En vågeaften er en aften, hvor man sidder og venter på festdagen og foretager sig forskellige hyggelige og festlige aktiviteter i ventetiden. Sådanne vågeaftener er meget almindelige i den danske festkalender. Vi kender vågeaftener fra Mortens aften, hvor vi slet ikke fejrer Mortens dag, men i stedet aftenen forinden. Det samme gælder Hellig 3-Kongers aften og Store Bededags aften.
Gudstjenesterne fejres derfor allerede den 24. om eftermiddagen og som det nyeste allerede fra om morgenen med gudstjeneste kl. 10. Som en konsekvens af dette blev den 24. december omdannet til fridag fra 1998.

Historien bag juleaften
Af Alice Normann

Oprindelig har ordet jul været brugt om "fester" og findes ikke i ental. Det kan tidsfæstes helt tilbage til det 3. århundrede efter Kristus, men havde ikke nogen kristen religiøs betydning før i nyere tid. Den førkristne jul i Danmark har været en midvinterfest. Den 25. december, datoen for fejringen af Jesu fødsel, blev lagt på dette tidspunkt. Mange og farverige er de historier og legender, der knytter sig til den hedenske jul. Og mange af de traditioner, som disse julefester var behæftet med, omend de ændrede karakter undervejs, kan vi endnu spore reminiscenser af.

Indtil i dag har det at være dansk været lig med besindighed. Man har ikke kastet noget gammelt væk til fordel for noget nyt og uprøvet. Indtil slutningen af 1700-tallet havde vi i virkeligheden ikke kastet ret meget af julens allerældste ballast overbord. Den religiøse overbygning på julen havde nok været skiftet ud – flere gange, men den religiøse bund var altid den samme.
Uden traditioner ingen nation lød parolen i 1800-tallet, efter at englænderne havde frarøvet os vor flåde, landets nationale stolthed, og efter at vi i 1814 var blevet tvunget til at afstå Norge til svenskerne, for ikke at tale om statsbankerotten i 1813.

Uden traditioner ingen nation! Derfor et velment forsøg på at opfriske den kristne juletradition i vort lille land Danmark, der må besinde sig endnu engang, hvis ikke det vil lade sig omklamre af den verdsliggørelse, der ikke blot er en overfladisk fare for vor kristne kultur, men en fare der kan blive i stand til at kvæle roden.
Hjemmene er nationens fundament, og juleaften med de efterfølgende juledage er en vigtig faktor, fordi den er "familiens dage". Det er af stor betydning for dansk kultur, at vi værner om julens traditioner, og især de kristne traditioner.

Konsulterer man de få bøger, der findes på vore biblioteker om julens traditioner, så vil man opleve, at de til alle tider har været farverige og meget forskelligartede. Den kristne jul har måttet kæmpe en sej kamp - først med hedenskaben og senere, helt ind i vor tid, med sekulariseringen, - for at få fodfæste. Det har dog ikke blot været julens vilkår; det er vilkåret for kristendommen, det til trods for at vi kalder os for et kristent land.
Tager vi vor kristne kulturarv alvorligt, så lad os begynde med at fejre den kristne jul og lad os bestræbe os på at give denne arv videre til kommende slægter.

Hvordan fejre en kristen jul?
Når julegaver er købt, når man har kogt, bagt, lavet konfekt og risalamande, eller man har ladet slagter, bager og købmænd være leverandører med færdigvarer, når træet er pyntet og gåse-, flæske- eller kalkunstegen står parat i bradepanden til at sende sin behagelige juleduft ud i de gran- og stearinlyspyntede stuer, hvad så? Har I mon nogen sinde tænkt på, hvorfor alt dette postyr for denne ene aften. Hvad er det vi fejrer?

Vi fejrer, at Jesus Kristus, verdens Frelser, kom til vor Jord:
- For at vise os vejen til Guds rige.
- For at åbne den stængede port til Edens have.
- For at give en fortabt syndig verden fremtid og håb.
...derfor fester vi. Og der er grund til at feste! Men glem ikke at invitere hædersgæsten med! Når landets kirkeklokker kalder ud over vort ganske land, så lad os begynde denne festtid i Guds hus med at byde hædersgæsten velkommen med tilbedelse og lovsang.- Sig ham tak, fordi han kom!

Men efterlad ham ikke i kirken, tag ham med hjem i dine stuer, lad ham være gæst ved dit bord og byd ham indenfor i dit hus med salmer og lovsange.

Her er nogle ideer til, hvad man kan synge:
Et vigtigt element i en dansk jul er, at man synger en lang række af vore dejlige julesalmer. Vi har glædet os over dem, lad dine børn og børnebørn opleve den glæde. Har du ikke selv oplevet den, så prøv! Smid hæmningerne væk og syng.

Giv julen sit kristne indhold tilbage. Det er Guds fred til os. Det er hvile fra stress og jag og hvad deraf følger. Når julegaverne er pakket ud, spændingen er udløst, så lad os høre – hvorfor vi fik en gave? Husk, det handler ikke om den største og dyreste gave. Det handler om, at der var en, der elskede dig, derfor modtog du gaven. At give af kærlighed er Guds væsen. Hvad han vil give denne aften, er fred. Det handler ikke om den fred, som præsidenter og regeringer taler om og har talt om i århundreder, hvor alt tilsyneladende bare bliver værre. Guds fred er en helt personlig fred til det enkelte menneske. Det er en fred, som verdens ufred ikke kan forstyrre, det er det, julens glædelige budskab handler om!
Hold f.eks. et tændt stearinlys i hånden og læs:

Lukas-evangeliet - kapitel 2
v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: v14 Ære være Gud i det højeste og på Jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: "Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os." v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Lad også os gemme disse ord i vore hjerter: "Så højt elskede Gud verden at han sendte sin Søn til verden. Ikke for at dømme verden, men for at frelse verden". Det er et ord til alle, der vil tage imod ham!
Rigtig god juleaften... men husk at festen ikke er forbi.

To særlige nordiske traditioner
Af Rolf Slot-Henriksen

1. Juleleg og husvelsignelse
For at bringe julens velsignelse ud i den yderste afkrog af huset tager alle hinanden i hånden og danser i en lang kæde gennem hele huset, medens man synger: "Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, og julen varer lige til påske. Nej, det er ikke sandt, nej det er ikke sandt, for ind imellem kommer fasten". Den dansende kæde bevæger sig ind i alle rum, kamre, værelser og udhuse, for at bringe julens velsignelse og glæde ud i det yderste hjørne af hjemmet. Dansen er til stor glæde for både unge og gamle.

2. Dansen omkring juletræet
Dansen omkring træet kendes ikke fra vore sydlige naboer eller på den anden side af Atlanten. Det særlige ved den langsomme skridende kædedans omkring træet er traditonen med at lære salmer udenad. Det er en forudsætning, at man lærer de elementære salmer udenad. Træets symbolik er hentet fra profetien af profeten Esajas, at der skal skyde et skud af den tørre stub, Isajs rodskud (Esajas 11.1). Den anden forudsætning til at forstå træets betydning er Jesu egen forkyndelse: "Jeg er træet, I er grenene, hver gren på mig som bærer frugt, den skal renses, så den bærer des mere frugt" (Johannesevangeliet 15). Jesus som træet opfattes samtidig som livets træ fra Paradisets have (1. Mosebog 2.9). Dette går igen i Ingemanns salme "Julen har bragt velsignet bud " fra 1840, hvor der står: "Grenen fra livets træ står skønt". Den specielle danske udsmykning af træet skyldes den nationale og kulturelle rejsning især efter 3-årskrigen 1848-50, hvor træet fik Dannebrogs farver: rød og hvid. Derfor blev flagene på træet en uundværlig del af træets udsmykning, ligesom kontrasten mellem de hvide lys og ofte rødt pynt i form af røde papirroser (Jesus som rosen), røde æbler (Paradisæblet), røde hjerter og kræmmerhuse, rød-hvide trommer, samt røde og hvide glaskugler. Det danske juletræs top afsluttes gennemgående med Bethlehemstjernen øverst. De rødhvide farver går også igen i den øvrige julepynt for eks. den specielle danske udgave af adventskransen med røde bånd og hvide lys.

Juledag
Af Alice Normann

 Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 25. december.

Juledag og 2. juledag har hædersgæsten sat os stævne henne i kirken, og så har vi i de dage rig lejlighed til at være sammen. Alle de travle hverdage venter på os, så lad os bruge juletiden sammen med hinanden og sammen med børnene.
Luk for TV og lad os være nærværende hos vore børn. Gå ud i naturen, glæd jer sammen over Guds skaberværk. Lad børnene opdage den sammen med jer.

Og så er der jo tradition for julelegene og julehistorierne. Har vi mon glemt dem? Vi tror måske, at børnene hellere vil se TV, men prøv med skakbrættet, matadorspillet, ludo eller lignende. – Gammeldags siger I måske... Lad det komme an på en prøve! Støv juletraditionerne af, så de ikke går i glemmebogen. Jeg er sikker på, at børnene vil elske at være sammen med jer forældre, og I vil genopdage glæden ved at være barn sammen med børnene.

2. Juledag
Af Alice Normann

  Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 26. december.

Juledag og 2. juledag har hædersgæsten sat os stævne henne i kirken, og så har vi i de dage rig lejlighed til at være sammen. Alle de travle hverdage venter på os, så lad os bruge juletiden sammen med hinanden og sammen med børnene.
Luk for TV og lad os være nærværende hos vore børn. Gå ud i naturen, glæd jer sammen over Guds skaberværk. Lad børnene opdage den sammen med jer.

Og så er der jo tradition for julelegene og julehistorierne. Har vi mon glemt dem? Vi tror måske, at børnene hellere vil se TV, men prøv med skakbrættet, matadorspillet, ludo eller lignende. - Gammeldags siger I måske... Lad det komme an på en prøve! Støv juletraditionerne af, så de ikke går i glemmebogen. Jeg er sikker på, at børnene vil elske at være sammen med jer forældre og I vil genopdage glæden ved at være barn sammen med børnene.