Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Kultur

Danmarks Kulturerklæring

For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. 
 

1. Vort folk har ret til at værne om sin kultur.
 
2. Vi anser Danmarks kulturarv med rødder i oldtid og vikingetid og formet af Kristendommen, den danske historie og udtrykt i Grundloven af 1953 som et gode.
 
3. Denne kultur skal fremmes og være en levende del af samfundet.
 
4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremme de kulturer.
 
5. Kolonisering af Danmark, fortrængning af vor kultur, fremmed sprog- og kulturimperialisme skal imødegås.
 
6. Politikere, skolen, offentlige og kirkelige institutioner har pligt til at fremme den danske
kulturarv ved lovgivning og i praksis. F.eks. skal dansk musik være en væsentlig del af musikudbudet i dansk radio og  fjernsyn.
 
7. Ungdommen skal lære om dansk kultur som et gode og som anvendt praksis.

 
 

Foreningen Dansk Kultur: Foreningen til beskyttelse af Grundloven af 1953 og den danske kultur. Vedtaget 11.5.2003

Hvad er dansk kultur?
Man har i den danske kulturdebat undertiden kunnet støde på den mærkelige påstand, at dansk kultur ikke findes. Denne ide er udsprunget af kulturradikalismen som en ideologi, der især er vendt mod kulturen, fædrelandet og folkeligheden.

Enhver, som har været turist i fremmede lande, ved, at selv små afstande kan betyde store kulturforskelle. Ofte er kulturen afhængig af religionen, men også af mange andre elementer. Selv i europæisk sammenhæng, dvs. i et område med beslægtede kulturer og samme religion - nemlig den kristne - kan vi iagttage store forskelle alt efter om man bor i Danmark, Sverige, Polen, Italien eller Portugal. Selv et mindre spring over grænsen til Nordtyskland viser klare kulturforskelle.

Et lille lands kultur bliver ofte overset af de store, ligesom det af ideologiske grunde med vilje overses af kulturfjendtlige kræfter.  Men selv et lille land som Danmark, der påvirkes fra mange sider, har sine egne traditioner og skikke, som ofte kan være endog meget forskellige fra nabolandenes.

Danske haver ser helt anderledes ud en svenske, norske eller tyske. Huse og byggestil er forskellig. Selv mentaliteten er forskellig, endog fra landsdel til landsdel.
Helt almindelige danske skikke som at fejre lillejuleaften, flette kræmmerhuse til juletræet i bestemte mønstre, hænge trommer og flagguirlander på juletræet, sætte flag i lagkagen til fødselsdage, sende gækkebreve, og som påskeskik lade blommen løbe foran ægget, findes kun i Danmark.

Andre skikke kan have slægtskab i andre lande som f.eks. Luciaoptoget, der godt nok findes i Sverige, men i en ganske anden udgave og med et andet indhold. I Danmark blev skikken knyttet til institutioner, skolen og især kirken, og fik et kristent indhold. Samtidig lanceredes Luaciafesten som en modvægt mod fremmed besættelse af Danmark: Lyset, som skal bekæmpe mørket. I Sverige blev festen til en ønskefest som oftest knyttet til hjemmet.

Hvis man skal definere dansk kultur, kan man gøre det ud fra flere aspekter.

1. Først og fremmest hører vi hjemme i den kristne kulturkreds, som er  verdensomspændende. Et samfund med kristne rødder er væsensforskellig fra f.eks. et japansk buddhistisk samfund eller et muhammedansk samfund.
 
2. Dernæst hører Danmark hjemme indenfor protestantisk sammenhæng, som har ført samfundet i en anden retning end i de katolske lande.
 
3. Endelig hører vi hjemme i europæisk sammenhæng og har som sådan en fælles historie.
 
5. Men samtidig har vi en nordisk historie, som stræk ker sig helt fra vikingetiden og frem, hvor landene i perioder var under samme ledelse, og især Norge og Danmark blev ledet af samme monark
 
5. Endelig er der den nationale kultur med dens folkelige skikke, selvforståelse og tradition, som binder folket sammen i et samfund. Ordet "SAMFUND" betyder da at have noget sammen: fælles historie, kultur og en samhørighedsfølelse. Uden denne folkelige samhørighed går et samfund i opløsning. Den kulturelle samhørighed er altså nødvendig for at samfund kan eksistere. Denne samhørighed er kernen til forståelse af kulturen. Den består ikke af abstrakte værdier, men af folkelige værdier: Traditioner, sange, vittigheder, skikke og fester udsprunget af fælles historie og religion.

 


 
Grundloven
Ytringsfrihed
Dåb, bryllup, begravelse
Dansk sprog
Højtider og mærkedage
Kirke/bygninger
Sang og musik
Dyrene
Nationalsymbol
Havekultur