|
Kultur
Hvad
er dansk kultur?
Man har
i den danske kulturdebat undertiden kunnet støde på den mærkelige påstand,
at dansk kultur ikke findes. Denne ide er udsprunget af kulturradikalismen
som en ideologi, der især er vendt mod kulturen, fædrelandet og
folkeligheden.
Enhver, som har været turist i fremmede lande, ved, at selv små afstande
kan betyde store kulturforskelle. Ofte er kulturen afhængig af religionen,
men også af mange andre elementer. Selv i europæisk sammenhæng, dvs. i et
område med beslægtede kulturer og samme religion - nemlig den kristne -
kan vi iagttage store forskelle alt efter om man bor i Danmark, Sverige,
Polen, Italien eller Portugal. Selv et mindre spring over grænsen til
Nordtyskland viser klare kulturforskelle.
Et lille lands kultur bliver ofte overset af de store, ligesom det af
ideologiske grunde med vilje overses af kulturfjendtlige kræfter. Men
selv et lille land som Danmark, der påvirkes fra mange sider, har sine
egne traditioner og skikke, som ofte kan være endog meget forskellige fra
nabolandenes.
Danske haver ser helt anderledes ud en svenske, norske eller tyske. Huse
og byggestil er forskellig. Selv mentaliteten er forskellig, endog fra
landsdel til landsdel.
Helt almindelige danske skikke som at fejre lillejuleaften, flette
kræmmerhuse til juletræet i bestemte mønstre, hænge trommer og
flagguirlander på juletræet, sætte flag i lagkagen til fødselsdage, sende
gækkebreve, og som påskeskik lade blommen løbe foran ægget, findes kun i
Danmark.
Andre skikke kan have slægtskab i andre lande som f.eks. Luciaoptoget, der
godt nok findes i Sverige, men i en ganske anden udgave og med et andet
indhold. I Danmark blev skikken knyttet til institutioner, skolen og især
kirken, og fik et kristent indhold. Samtidig lanceredes Luaciafesten som
en modvægt mod fremmed besættelse af Danmark: Lyset, som skal bekæmpe
mørket. I Sverige blev festen til en ønskefest som oftest knyttet til
hjemmet.
Hvis man skal definere dansk kultur, kan man gøre det ud fra flere
aspekter.
| 1. |
Først og fremmest hører vi hjemme i den kristne kulturkreds, som er
verdensomspændende. Et samfund med kristne rødder er
væsensforskellig fra f.eks. et japansk buddhistisk samfund eller
et muhammedansk samfund.
|
| 2. |
Dernæst hører Danmark hjemme indenfor protestantisk sammenhæng, som har
ført samfundet i en anden retning end i de katolske lande.
|
| 3. |
Endelig hører vi hjemme i europæisk sammenhæng og har som sådan en
fælles historie.
|
| 5. |
Men
samtidig har vi en nordisk historie, som stræk ker sig helt fra
vikingetiden og frem, hvor landene i perioder var under samme
ledelse, og især Norge og Danmark blev ledet af samme monark
|
| 5. |
Endelig er der den nationale
kultur med dens folkelige skikke, selvforståelse og tradition, som
binder folket sammen i et samfund. Ordet ”SAMFUND” betyder da at
have noget sammen: fælles historie, kultur og en
samhørighedsfølelse. Uden denne folkelige samhørighed går et samfund
i opløsning. Den kulturelle samhørighed er altså nødvendig for at
samfund kan eksistere. Denne samhørighed er kernen til forståelse af
kulturen. Den består ikke af abstrakte værdier, men af folkelige
værdier: Traditioner, sange, vittigheder, skikke og fester
udsprunget af fælles historie og religion. |
|

|