Hvad er dansk kultur?
Man har i den danske kulturdebat undertiden kunnet støde på den mærkelige påstand, at dansk kultur ikke findes. Denne ide er udsprunget af kulturradikalismen som en ideologi, der især er vendt mod kulturen, fædrelandet og folkeligheden.

Enhver, som har været turist i fremmede lande, ved, at selv små afstande kan betyde store kulturforskelle. Ofte er kulturen afhængig af religionen, men også af mange andre elementer. Selv i europæisk sammenhæng, dvs. i et område med beslægtede kulturer og samme religion - nemlig den kristne - kan vi iagttage store forskelle alt efter om man bor i Danmark, Sverige, Polen, Italien eller Portugal. Selv et mindre spring over grænsen til Nordtyskland viser klare kulturforskelle.

Et lille lands kultur bliver ofte overset af de store, ligesom det af ideologiske grunde med vilje overses af kulturfjendtlige kræfter.  Men selv et lille land som Danmark, der påvirkes fra mange sider, har sine egne traditioner og skikke, som ofte kan være endog meget forskellige fra nabolandenes.

Danske haver ser helt anderledes ud en svenske, norske eller tyske. Huse og byggestil er forskellig. Selv mentaliteten er forskellig, endog fra landsdel til landsdel.
Helt almindelige danske skikke som at fejre lillejuleaften, flette kræmmerhuse til juletræet i bestemte mønstre, hænge trommer og flagguirlander på juletræet, sætte flag i lagkagen til fødselsdage, sende gækkebreve, og som påskeskik lade blommen løbe foran ægget, findes kun i Danmark.

Andre skikke kan have slægtskab i andre lande som f.eks. Luciaoptoget, der godt nok findes i Sverige, men i en ganske anden udgave og med et andet indhold. I Danmark blev skikken knyttet til institutioner, skolen og især kirken, og fik et kristent indhold. Samtidig lanceredes Luaciafesten som en modvægt mod fremmed besættelse af Danmark: Lyset, som skal bekæmpe mørket. I Sverige blev festen til en ønskefest som oftest knyttet til hjemmet.

Hvis man skal definere dansk kultur, kan man gøre det ud fra flere aspekter.