|
Humor
Læger
og advokater
Døende advokat |
Maren |
From læge |
På sygehuset |
Fejloperation |
Patientmangel |
Nærgående |
Prutter |
Den døende advokat
Stjerneadvokaten havde altid været afvisende overfor Gud gennem hele sin
lange karriere. Men nu, da han lå på det yderste, bestilte han til alles
undren en Bibel, som han studerede med stor iver.
-Siden hvornår er du blevet kristen?- spurgte konen undrende. Og idet han
læste ivrigt videre sagde han: -Jeg søger efter smuthuller.-
Den fromme læge
Der var på Samsø er from familielæge, som ordnede alt når han kom rundt.
Han kunne både klare alvorlige sygdomme, bulne fingre og gamle Marens
problemer med skattevæsenet. Og alt, hvad der skulle bruges, havde han i
bilen, ligeså redskaber til småoperationer og en samling bækkener. Nu var
han en dag kaldt ud til den anden ende af øen i en hastesag. Men han havde
rent glemt at tænke op. Så snarrådig som han var, løb han ind på den
nærmeste gård og lånte lidt bezin. Men da han ingen dunke havde, tog han i
stedet et bækken med. Netop som han stod og hældte benzin på bilen fra
bækkenet, kom en par forbi, hvorpå den ene undrende hviskede til den
anden: -Det kalder jeg tro.-
Fejloperationen
- Jeg har opdaget, at operationslægen har glemt en svamp i deres mave, da
De blev opereret. Har De nogen bivirkninger?
- Det gør ikke ondt, men jeg bliver jeg forfærdelig tørstig.
For nærgående
"Det var vel nok pænt af præsten, at se ind til mig", sagde den gamle
dame.
"Jamen, bedstemor. Det var da ikke præsten, det var lægen!" - "Nåh, jeg
syntes jo også nok,at han var lige lovligt nærgående!"
Gamle Maren
Gamle Maren følte sig altid plaget af en eller anden dårligdom og var
anset for at være hypokonder. Da landsbylægen ikke havde set hende i sin
konsultation i hele tre uger i træk og mødte hende en dag,så røg det ud af
ham :" Jeg synes det er så længe siden jeg har set dig Maren. Du har vel
ikke være syg?"
Hørt på et sygehus
En nygift sygeplejerske fortalte en ældre kollega i en elevator: "Min mand
er en engel!"
"Du er virkelig heldig," svarede kollegaen. "Min er stadig i live."
Og en anden samtale mellem to sygeplejersker, hvor den ene beskriver en ung
læge sådan: "Hvis han er Guds gave til kvinder, så må Gud købe ind i
Netto".
Manglende patienter
Da patienten kommer ind til sin læge ser han, at lægen sidder og lægger
kabale:"De lægger kabale hr. doktor?"
- Ja, det er bare for at slå tiden ihjel -, svarede lægen.
- Nåh, når man nu ikke har nogen patienter.
Prutteproblemet
En ældre dame kommer op til lægen og siger:
"Du må hjælpe mig, jeg har et frygteligt prutte problem.
Det er ikke et problem socialt, for man kan hverken høre
eller lugte dem, men jeg må have pruttet mindst 20 gange,
bare på den korte tid vi to har snakket sammen."
Lægen nikker med hovedet og siger: "Her har du et glas
piller. Tag to om dagen og når du ikke har flere om 2 uger,
så kom op til mig igen." Den ældre dame kommer tilbage efter 2 uger og er
meget sur.
Damen: "Hvad er der i de piller? Jeg prutter lige så meget som før, man
kan stadig ikke høre dem, men nu lugter
de rigtig forfærdeligt."
Lægen nikker igen med hovedet og siger: "Godt, det har
klaret dit lugteproblem, lad os så kigge på dine ører."
|
|