Nytårsdag
Af Rolf Slot-Henriksen
Der
skal flages på denne dag (afholdes altid d. 1. januar)
Dagen kaldes også 8. dags jul eller Jesu dag.
Hver dag mellem jul
og Hellig 3-Konger har sit navn med nummer og slutter med 13.
juledag eller trettende dags jul på Hellig 3-Kongers dag.
Navnet Jesu dag
skyldes, at netop dén dag læses i kirkerne teksten om Jesu
navngivelse. Dette er årets korteste tekst. I den tekst dukker netop
ordet "ottendedagen" op: "Da 8 dage var gået fik han navnet Jesus,
som han var kaldt af englen, før han var undfanget i moders liv" (Lukasevangeliet
kap. 2 v. 21).
Først efter
kalenderreformen i året 1700 har alle antaget 1. januar som
nytårsdagen i Danmark. Allerede Knud den Store, som levede ca. år
1000, besluttede at "ottende dags jul" skulle være opsigelses- og
skiftedag. Længe betragtede man bl.a. juledag som den første dag i
året.
Nytårsskyderi:
For at markere årets begyndelse skød soldater, krigsskibe og
bestykkede civile skibe nytåret ind med løst krudt. Også bonden
kunne skyde nytåret ind med sit gevær. Dette er forudsætningen til
forståelse at nytårsskyderiet.
Grundtvigs
nytårssalme må ikke forveksles med salmen af samme navn (nr. 74 i
Den Danske Salmebog), som synges til advent.
Nr. 712 i Den Danske Salmebog
1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen nytår, og velkommen her!
2. Vær velkommen, Herrens år
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen nytår, og velkommen her!
3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! Den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen nytår, og velkommen her!
4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen nytår, og velkommen her!
(Skrevet i året
1849)
Nytårsdags vejrregler:
- hvis solen på nytårsdag blot skinner så længe, som det tager at
sadle en hest, så vil det blive et frugtbart år hvis Himlen
nytårsmorgen er rød før solopgang, kan året blive hjemsøgt af krig,
uvejr og sygdom
Hellig 3-konger
af Rolf Slot-Henriksen
Afholdes altid d. 6. januar.
- hellig 3-konger, den 6. januar.
- hellig 3 kongers aften den 5.januar.
Hvornår
slutter julen og hvordan fejer man Hellig 3-konger? Nogle
mener julen varer lige til påske. Men børnesangen siger: "Nej
det er ikke sandt, nej det er ikke sandt, for ind imellem
kommer fasten". Julens sidste
dag er Hellig 3-konger. Den er en selvstændig Helligdag. Det
er samtidig den dag de fleste smider juletræet ud. For hellig
3-kongers vedkommende er det især den foregående aften som
fejres, ligesom det er tilfældet med juleaften, hvor man
tyvstarter den 24. om aftenen.
5. januar: Hellig 3-kongers aften
Hellig 3-kongers aften kan passende blive en god afslutning på
julen og en god indgang for familien til det nye år. Det er en
gammel skik, at tænde et tredelt Hellig 3-kongerslys på
trettendedagen efter jul. Af samme grund kaldes dagen dagen
også "trettendedag dag jul". Men almindeligvis sker det den
5.1. om aftenen Nogle tænder også blot tre lys, en for hver af
de hellige tre konger, som kom til Jesusbarnet med gaver. Her
er der tale om Det nye Testamentes beretning om "nogle vise
mænd fra østerland" . Disse tre får siden hen navnene Kasper,
Melchior og Baltasar, som kommer med henholdsvis guld, røgelse
og myrra som gaver. Hellig 3-kongerstraditionen er, at man
læser historien hos Lukas (2.kap) om de vise mænd, synger
salmen "Dejlig er den Himmel Blå", og hygger sig med sig selv
eller børnene, indtil de tre lys er brændt ned. Når det sidste
lys slukkes, er julen slut.
I dag kan man
atter købe de særlige trearmede lys, som brænder med tre
flammer. Tidligere indstøbte man i delingspunktet et stykke
gåsefjer med krudt i. Når flammen brændte ned til dette sted
slukkedes lyset med et knald, og så var julen slut. Hellig-
trekongersaften, dvs. den 5.jan. om aftenen kan være en
kærkommen lejlighed til at påbegyndte det nye år på en god
måde og samles med børn eller familie til en traditionsrig
hyggestund. Hellig 3-kongers aften er traditionelt den sidste
aften i julen, hvor man disker op med et særligt lækkert
måltid og hygger sig med slik og kager.
6. januar: Hellig 3-kongers dag
Ofte klæder man børnene ud som konger med kongekroner, hvilket
man kan gøre i børnehave og i hjemmet. Balthazar males sort i
ansigtet. Han var iflg. traditionen sort og kom fra Etiopien.
Han skænkede ifølge traditionen Jesusbarnet myrra. Casper
skænkede røgelse, medens Melchior skænkede den nyfødte Frelser
guld.
Hellig
3-kongers optogene møder vi I Danmark i dag desværre kun i
børnehaver, skoler og kirker for eks. til
familiegudstjenester. Dagen blev som officiel helligdag
afskaffet af Struensee i 1770, får han blev halshugget for
forræderi. Men festen fortsatte uanfægtet. Indtil kort før
1900 drog der stadig gennem mange af landets landsbyer et
optog. Forrest gik de hellige 3 konger, klædt i hvide klæder
og med kroner på hovedet. Enten bar de selv hver en
papirstjerne med lys i eller der gik forrest en stjernebærer.
Bagefter kom et følge. En ung pige, der skulle forstille
Jomfru Marie til hest. I en sivvugge bar hun Jesusbarnet. Ved
siden af gik Josef med stav. Herefter fulgte en grum person:
den onde kong Herodes, der var ansvarlig for barnemordet samt
hans soldater med stænger eller sværd. Endvidere gik i optoget
Marias forældre Simeon og Anna. I slutningen af optoget drog
forræderen Judas med pengesækken som illustration på at han
elskede pengene mere end Gud. Optoget drog gennem landsbyen og
overalt gav man dem smågaver eller de blev budt ind. Judas
kunne også modtage småmønter i sin pose. Sammen kunne de synge
julesange og nytårssangen.
Optoget i dag
sker typisk i skolen i børnehaven eller i en forretningsgade.
Børnene ser hen til denne dag. Typisk lader man et barn gå
forrest som stjernebærer. Stjernebæreren har stjernen på en
lang stang. Kongerne følger syngende efter stjernen. Kongerne
kan typisk kaste slik ud til børnene, som deres gaver til alle
som vil følge dem.
Hvad kan jeg læse højt eller genfortælle?
Matthæus kap. 2 v. 1-12
Da Jesus var født i Judæa i kong Herodes dage, se, da kom der
nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte. "Hvor
er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op
og er kommet for at tilbede ham". Da kong Herodes hørte det,
blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han
sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og
spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I
Bethlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
"Du Bethlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste
blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som
skal vogte mit folk, Israel". Så tilkaldte Herodes i al
hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår
stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Bethlehem og
sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når i har
fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og
tilbede det". Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og
se, stjernen, som de havde set gå op, var foran dem, indtil
den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så
stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og
så barnet og dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og
de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld
røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at
tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad
en anden vej.
Forslag til sang til den 5. om aftenen og til den 6.:
DDS 136
1. Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerne blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
2. Det var
midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
3. Når den
stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
4. Vise mænd
fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
5. De ham
fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Bethlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
6. Stjernen
ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7. Denne
stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
Grundtvig 1810
Sct.
Knuds dag
af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 7. januar.
Sct. Knuds dag... det hedder om denne dag at: "Sct. Knud
pisker julen ud". Hvis man nemlig ikke til hellig 3-Konger har
fået fjernet julepynten og juletræet, er Sct. Knuds dag
absolut den sidste chance.
Dagen er opkaldt efter Knud Lavard, som blev myrdet den 7.
januar 1131 i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus. Skjalden,
som skulle hente Knud, advarede Knud med en sang, men da han
intet ondt tænkte om sin fætter, førte det Kong Knuds død med
sig. Først da Knud satte sig ved siden af sin fætter så han,
at denne var bevæbnet med en dolk, og før han kunne nå at
flygte blev han dolket, mens de medsammensvorne gennemborede
hans døde krop med spyd. Knud Lavard blev erklæret for Helgen.
Ved gerningsstedet brød en Helligkilde frem.
Knud Lavards store yndest betød, at man i befolkningen fejrede
ham med to dage både den 7. januar og den 25. juni.
Knud Lavard må ikke forveksles med Sct. Knud IV., som blev
myrdet foran alteret i Sct. Albani kirke i Odense af sine
forfølgere. Hans dag er derimod den 10. juli