|
Mærkedage
Marts
Kvindernes internationale kampdag
Af Hans Christophersen
- afholdes
altid d. 8. marts.
Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag markeres den 8. marts hvert år for at sætte fokus på kvinders stilling i verden. I visse lande er det en national helligdag. FN vedtog i 1977 at anbefale fejringen af kvindekampdagen 8. marts. Ideen om denne særlige dag blev fremsat af Clara Zetkin (1857-1933) ved et møde i Folkets Hus på Jagtvej i København i 1910.
Fyrretyve riddere
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes
altid d. 9. marts.
År 320 nægtede 40 riddere i en hærafdeling i den romerske
hærs 12. legion at ofre til de romerske guder og at ofre til
kejseren som en guddom. Da man fandt ud af, at ridderne var
kristne og forsat nægtede ofringsceremonien, tvang generalen
dem til at stå nøgne på en tilfrosset sø i Armenien gennem
en hel nat. Næste morgen var de i den bidende nattefrost
alle frosset ihjel. Senere blev de i kirken saligkårede og
ophøjede til helgener for deres standhaftige tro.
Netop denne dag spiller vejrvarsler en stor rolle. Man
siger, at som vejret er denne dag, vil det være de næste 40
dage.
Og hvis solen den dag vil skinne lige så længe, som en
fummelfingret kvinde er om at sadle en hest, vil alt gå
godt.
Det danske mindretals fødselsdag i Sydslesvig
Af Hans Christophersen
- afholdes altid d. 14. marts.
Ved afstemingen den 10. februar 1920 havde Nordslesvig i 1. afstemningszone stemt sig hjem til Danmark; men ved afstemningen 14. marts 1920 i 2. afstemningszone var der flertal for tysk tilhørsforhold syd for den nuværende landegrænse, så det anses for det danske mindretals fødselsdag. En tidligere formand for Sydslesvigsk Forening har foreslået dagen som officiel sydslesvigsk flagdag i lighed med de andre flagdage (Færøerne og Grønland). Et nyt forslag er Dannebrog med de to blå slesvigske løver i det øverste lille felt i flaget. Ellers har det været løverne på gul flagdug, som blev indført i efterkrigstiden, hvor de engelske besættelsesmyndigheder forbød brugen af Dannebrog (1945-50).
Den Danske Forening har fødselsdag 18. marts
– af Axel Artke
Foreningen blev grundlagt 18. marts 1987 og dannedes af veteraner fra modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Blandt stifterne var navnkundige frihedskæmpere som Sune Dalgaard og Jens Toldstrup. Foreningens formål er: På folkestyrets grund, uafhængigt af økonomiske og politiske interesser, at sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos, overbefolkning, vold og fanatisme. - At advare imod den opløsning af vor kulturelle og folkelige enhed, som forvoldes af overdreven tilstrømning fra overbefolkede lande.
Den Danske Forening ser sin indsats mod islam og den muslimske indvandring som en fortsættelse af frihedskampen under besættelsen. Ligesom dengang står kampen mod en totalitær aggressor. I tiåret 1990-2000 førte det til hyppige beskyldninger mod foreningen for at være racistisk eller endog nazistisk. I samme tiår var Ole Hasselbalch foreningens formand. Under hans kyndige lederskab vandt Den Danske Forening samtlige de injuriesager, den rejste. Ekstrabladet, Weekendavisen og Politiken stod afklædt tilbage som løgnagtige propagandaorganer. Foreningen fik endda det "blå stempel" af PET-kommissionen, som sin årsrapport i 2009 skrev, at "Den Danske Forening ikke kunne betragtes som en højreekstrem bevægelse, selv om den blev omtalt som racistisk og nazistisk i pressen". Sammen med Lars Hedegaard og Mogens Camre skrev Ole Hasselbalch i 2014 bogen Der var et yndigt land – en beretning om truslen mod Danmark. Bogen beskriver nøgternt den situation, som en uansvarlig indvandringspolitik har bragt Danmark i. Den Danske Forening udgiver magasinet Danskeren/Indsigt Udsyn og driver hjemmesiden www.dendanskeforening.dk samt et righoldigt arkiv. Ole Hasselbalch var foreningens juridiske rådgiver indtil sin død i 2019. Han var jur.dr. fra Stockholms Universitet og æresprofessor ved International Institute of Economics and Law i Moskva samt ordinær professor ved Handelshøjskolen i Aarhus.
Nordens dag markeres årligt 23. marts.
Nordens dag er den dag, hvor det nordiske samarbejde gennem Nordisk Råd fejres på datoen, hvor den nordiske grundlov, Helsingforsaftalen, blev underskrevet den 23. marts 1962.
Aftalen er en politisk aftale mellem Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland, hvor rammerne for det nordiske samarbejde i Nordisk Råd udstikkes. (Færøerne og Grønland har ikke selvstændig udlandspolitik, men de er repræsenteret gennem Danmark).
Det nordiske samarbejde fik i 1984 det ikoniske blå flag med en hvid svane som officielt symbol og logo. Svanens vingefjer symboliserer de fem lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, foruden de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Ålandsøerne, som er sammen om det nordiske samarbejde.
Mariæ bebudelsesdag er en katolsk helligdag.
Dagen hvor Jomfru Maria modtog englens besked, bebudelsen, om, at hun skulle føde Jesus.
Lukas 1, 26-56.
Markeres sædvanligvis 25. marts, men er i kirkeåret en bevægelig helligdag 5. søndag efter fastelavnssøndag.
|
|
