|
Mærkedage
Juni
Fars dag
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes
altid d. 5. juni.
Denne dag ligger på meget forskellige datoer i de lande, hvor
dagen eksisterer. I Danmark ligger Fars Dag på den 5. juni, der samtidig
er Grundlovsdag. I andre lande fejrer man dagen på andre tidspunkter (for
eksempel i USA - hvor det er den 20. juni, i Tyskland endog på Kristi
Himmelfartsdag!). Fars Dag er ikke en idé, som de handlende har fundet på.
Dagen blev skabt som en hyldest til fædrene.
Ligesom på Mors dag er det vigtigt, at give sin far en gave,
kome på besøg eller i det mindste ringe og vise at man holder af din far.
Historien bag Fars dag
Fars dag er en kvindes opfindelse, nemlig Sonora B. Dodd. Hun
fandt på Fars dag i 1909, efter at have lyttet til en prædiken omkring
Mors dag. Derfor besluttede han, at hendes far også skulle mindes med en
speciel dag. Hendes far var landmand og hed William Smart. Han var veteran
fra Den Amerikanske Borgerkrig og blev enkemand, da hans kone (Fru Dodds
mor) døde i barselssengen med deres sjette barn. Derefter tog William sig
af den lille, fem større børn og pasningen af deres lille gård i staten
Washington. Da Fru Dodd selv stiftede familie, gik det op for hende, hvor
selvopofrende, hendes far havde været over for hende og den store
børneflok.
Grundlovsdag
Af Rolf Slot-Henriksen
 Der
skal flages på denne dag!
- afholdes altid d. 5. juni.
Lov af særlig betydningsfuld karakter indeholdende landets forfatning. I
mange lande er grundloven særligt beskyttet mod ændringer (gentagen
vedtagelse og folkeafstemning). Den danske grundlov er af 5.juni 1849 og
er ikke et opgør med den hidtidige kultur som i Frankrig, men trækker
sammen med parlamentarismen og demokratiet et bånd tilbage til landets
kulturelle rødder og historie heriblandt Den danske Folkekirke,
kristendommen og kongehuset som vigtige centralværdier for den danske
kultur og nation.
Valdemarsdag
Af Preben Breds
Der skal flages på denne dag
- afholdes altid d. 15. juni.
Valdemarsdag – den 15 juni er flagets dag.
Valdemarsdag den 15 juni er en national festdag til
minde om miraklet i Lyndanisse i Estland, der hvor dannebrog faldt ned fra
himlen. Også dengang udøvede Danmark sin velsignelsesrige gerning ude i
verden, thi kong Valdemar, med tilnavnet Sejr, var i gang med at bekrige
de vantro estere – i deres egen interesse naturligvis. I politisk korrekt
sprogbrug var det nemlig ikke en rigtig krig, men en ”kampagne”, et
korstog i Guds navn og med Pavens velsignelse. Det var en aktion med
henblik på at rive de stakkels uoplyste mennesker ud af deres djævelske
vildfarelser og føre dem til den sande tro og rette civilisation, og hvad
kunne være Gud mere velbehageligt? I slaget ved Lyndanisse 1219 bønhørte
Vorherre da også biskop Anders Sunesens indtrængende bønner og sendte sin
himmelske billigelse ned til danskerne i form af korsflaget.
Mistroiske mennesker kalder denne historie en myte, mens
det hævdes at være mere sandsynligt, at flaget stammer fra
Johanitterordenen, der kæmpede i samme område under et korsbanner. De
danske riddere kunne således have annekteret det og bragt det med hjem.
Men alligevel – myten er da god nok til en fejring af verdens længst
vajende nationalflag. Gudgivet eller ej.
Oprindeligt var flaget måske nok et symbol på den
internationale kamp for den sande tro, men under alle omstændigheder blev
det til symbolet for ”det danske”. Heri indgår forestillingen om
samhørighed i riget, fællesskab i samfundet og fornemmelsen af samfølelse
med fortiden, kort sagt er det nationale symboliseret visuelt med
dannebrog.
Navnet dannebrog er også noget ganske særligt. Andre
folk har deres flagga, Union Jack eller Tricolore, men dannebrog er et
navn med lange rødder.
Det allerførste dannebrog var danske vikingers hærflag,
det tegn som samlede danske drenge i kamp mod fjenderne. Altså hverken et
symbol for riget eller samfundet, men kun et kamptegn. I vikingetiden
kaldtes det DANEBROGE, dvs. danernes klæde. Ordet “brog” betyder
klædestof, og dette dannebrog var et rødt klæde broderet med en sort ravn.
Ravnen var Odins fugl.
Alt det er nu mere end tusind år siden, og den gamle
ravnefane er for længst glemt. Først hundreder af år senere kom dannebrog
til syne igen, men altså i et helt nyt design, thi Odins sorte ravn var
skiftet ud med Kristi hvide kors, mens dugen var så rød som før.
Korsflaget ændrede i tidens løb position fra hærflag til
kongeflag, og så igen i 1800-tallet til nationalflag som folkets flag, og
i denne sidste rolle har intet andet flag kunne måle sig med det i
popularitet. Det danske folk har brugt det i hus og have, på lagkagen og
på juletræet, i fest og i glæde – og i sorg. Dannebrog har været virkelig
elsket og æret i Danmark.
Dansk Mølledag
Af Museumsinsp. Lise Andersen
- afholdes altid 3. søndag i juni.
Atter i år fejres DANSK
MØLLEDAG, den nationale festdag, hvor mere end 100 vand- og vindmøller
lukker portene op for publikum.
Vore nabolande: Holland, Sverige og Tyskland
fejrer også national mølledag i maj, juni og juli. Vi er således alle med
i en kulturel festdag for gamle møller i Europa.
Med Dansk Mølledag ønsker danske museer, Dansk
Møllerforening, Danske Møllers Venner samt Skov- og Naturstyrelsen at
skabe opmærksomhed om vore gamle vand- og vindmøller for derigennem at øge
forståelsen for bevarelsen af denne del af vor kulturarv.
Vinterens storme forvoldte mange skader på de
historiske vand– og vindmøller, så enkelte møller, der normalt har haft
gang i kværnene på mølledagen, må i år stå stille. Men det betyder ikke,
at der ikke er aktiviteter i gang de pågældende steder.
I 2000 er der knap et halvt hundrede arbejdende
vand- og vindmøller, som fremstiller mel og el, såfremt vejret tillader
det; og mange af de over hundrede deltagende møller har aktiviteter for
børn og voksne med snobrødsbagning, folkedans, musik, kulturhistoriske og
arbejdende udstillinger.
Mølledagen på INTERNETTET! Som noget nyt er Dansk
Mølledag kommet på nettet. Hjemmesiden hedder
www.danskmollerforening.dk, og her
kan man finde både kort over de deltagende møller, adresser og
åbningstider. Der er også links til møllernes egne hjemmesider, hvis
sådanne haves.
Mølle-CD. På mølledagen præsenteres også en CD med
møllesange indspillet af Dræsinebanden. CD’en sælges fra en lang række
møller. Overskuddet af salget går ubeskåret til vedligeholdelse af de
pågældende møller.
Mølledags udvalget:
Museumsinsp. Lise Andersen
Direktør Anders Fridrichsen
Redaktør Otto Rasmussen
Hjemmesiden til 'Dansk Mølledag' kan besøges på
http://www.danskmoellerforening.dk/
?Page=<b>Dansk%20Mølledag</b>
|
til top
^
til top
^
|
Rørvig Vindmølle |
til top
^
|
Vejstrup Vandmølle |
|
